9. november

IMG_1596.JPG

9. november er fjerde bog som er udkommet på dansk af amerikansk Colleen Hoover og det er også mit fjerde bekendtskab med hende. Hun er simpelthen så fantastisk og skriver på hent fantastisk måde.

I Forbandede kærlighed blev jeg grebet af det drive og den historie som Colleen Hoover formår at fortælle en kærlighedshistorie på.

I Måske en dag blev jeg nok ikke grebet på samme måde, og dette skyldes hovedsagligt at musik fyldte meget i bogen – og jeg interesser mig ikke på nogen måder på musik. Men historien var alligevel meget sød og velskrevet.

Det ender med os rørte mig så meget og jeg har sjældent læst noget der overraskede mig så meget på en yderst positiv måde.

Men tilbage til 9. november..

Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet?

I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år – uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben – på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde.

Da jeg begyndte at læse bogen, havde jeg nok forventet en bog lidt ligesom Samme dag næste år. Netop fordi handlingen altid foregår den 9. november. Men jeg blev som altid overrasket i Colleen Hoovers forfatterskab for lige pludselig sker der noget jeg ikke lige havde set komme, og jeg vidste ikke noget om hvornår det ville ske, og det er det jeg nyder ved hendes bøger, det er deres evne til at overraske og røre en på måder jeg ikke lige havde tænkt mig.

Når jeg læser bøger kommer jeg ofte til at hade hovedpersonerne, fordi de på godt jysk bare er “træls”, men jeg kunne rigtig godt lide personerne i denne bog, og jeg hader dem heller ikke nu. De virker faktisk ret virkelige. Der var på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, nej så perfekt kunne Ben ikke være, men så sørgede Colleen Hoover for at han fik lidt kant, og dette gjorde at historien ikke blev en kæmpe kærligheds kliche men en mere troværdig historie som jeg blev lidt vild med.

Tak til Lindhardt og Ringhof/Lovebooks for at have sponsoreret bogen

4stjerner

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s