Vovestykket er tredje del af Ahrenstedts populære serie. Denne gang følger man den tidligere jægerpilot Toms bestræbelser på at komme sig efter en gidseltagning og afslutningen på et længerevarende forhold og journalisten Ambra som har en trist barndom.
De to er egentlig meget forskellig, men alligevel tiltrækkes de af hinanden og finder en glæde og tryghed i hinanden som de begge savner.
Bogen er på 500 sider, hvilket er rigtig meget for denne form for bog. Desværre er det også langt flere sider end jeg synes denne bog kan bære. Jeg ved allerede fra side et, hvad jeg kan forvente af bogen, og så er det faktisk ret langtrukken og vente på at de endelig skal have sex.
Sidehistorien med Ambras barndom er ret interessant, og man håber virkelig at det vil lykkedes hende at tage hævn.
Jeg synes bogen er udmærket, men jeg synes ikke på nogen måde at den levede op til de to forrige bøgers kvalitet. Der blev lidt for meget fyldstof som slet ikke var nødvendigt, og når jeg ingen gang var halvvejs i historien og tænkte er det ikke snart slut så er der et eller andet galt. Afslutningen på bogen var meget forudsigelig og meget sukkersød/kvalmende.
Jeg havde helt glemt, at man i bogen følger Ambras ”søster” Jill og Toms ven Mattias kærlighedsforhold, at jeg i en meget stor del af historien ikke kan forstå deres tiltrækning gør måske at jeg lidt glemmer dem. Jill er en popstjerne som jeg sådan ca. 90% synes er dum og træls og overhovedet ikke kan føle nogen sympati for. Mattias har jeg det sådan lidt fluffy med for på en måde synes jeg han er sympatisk, men hans historie med Tom gør ham ret usympatisk indtil man får at vide hvorfor han gør det.
I min anmeldelse af Vovestykket lyder det egentlig som om jeg ikke kunne lide bogen, men det kunne jeg egentlig godt, men det er ikke en bog jeg blev 100% grebet af. Noget af skuffelsen er nok kommet efterfølgende hvor jeg har tænkt mere over det manglende indhold i bogen. Jeg læste bogen via Mofibo og der fyldte bogen over 1000 sider – så ja der var den virkelig lang.
Hvis man har læst de to forrige bøger synes jeg også man skal læse denne bog, for den er en udmærket slutning på serien.
Ruskjærs bøger 