Vovestykket

vovestykket

Vovestykket er tredje del af Ahrenstedts populære serie. Denne gang følger man den tidligere jægerpilot Toms bestræbelser på at komme sig efter en gidseltagning og afslutningen på et længerevarende forhold og journalisten Ambra som har en trist barndom.

De to er egentlig meget forskellig, men alligevel tiltrækkes de af hinanden og finder en glæde og tryghed i hinanden som de begge savner.

Bogen er på 500 sider, hvilket er rigtig meget for denne form for bog. Desværre er det også langt flere sider end jeg synes denne bog kan bære. Jeg ved allerede fra side et, hvad jeg kan forvente af bogen, og så er det faktisk ret langtrukken og vente på at de endelig skal have sex.

Sidehistorien med Ambras barndom er ret interessant, og man håber virkelig at det vil lykkedes hende at tage hævn.

Jeg synes bogen er udmærket, men jeg synes ikke på nogen måde at den levede op til de to forrige bøgers kvalitet. Der blev lidt for meget fyldstof som slet ikke var nødvendigt, og når jeg ingen gang var halvvejs i historien og tænkte er det ikke snart slut så er der et eller andet galt. Afslutningen på bogen var meget forudsigelig og meget sukkersød/kvalmende.

Jeg havde helt glemt, at man i bogen følger Ambras ”søster” Jill og Toms ven Mattias kærlighedsforhold, at jeg i en meget stor del af historien ikke kan forstå deres tiltrækning gør måske at jeg lidt glemmer dem. Jill er en popstjerne som jeg sådan ca. 90% synes er dum og træls og overhovedet ikke kan føle nogen sympati for. Mattias har jeg det sådan lidt fluffy med for på en måde synes jeg han er sympatisk, men hans historie med Tom gør ham ret usympatisk indtil man får at vide hvorfor han gør det.

I min anmeldelse af Vovestykket lyder det egentlig som om jeg ikke kunne lide bogen, men det kunne jeg egentlig godt, men det er ikke en bog jeg blev 100% grebet af. Noget af skuffelsen er nok kommet efterfølgende hvor jeg har tænkt mere over det manglende indhold i bogen. Jeg læste bogen via Mofibo og der fyldte bogen over 1000 sider – så ja der var den virkelig lang.

Hvis man har læst de to forrige bøger synes jeg også man skal læse denne bog, for den er en udmærket slutning på serien.

 

Reklamer

Det stof som drømme er gjort af

Det stofDenne bog har været urørt på min bogreol siden Bogforum 2015, hvor jeg så og hørt Sarah Engell fortælle om det at skrive voksenlitteratur. Jeg købte bogen i sin tid uden rigtig at vide hvad den handlede om, men var blevet forelsket i den flotte forside. En søndag fandt jeg så bogen frem på bogreolen og synes den lød ret interessant så derfor begyndte jeg på den.

Ligesom hovedpersonen i bogen er jeg 30 år. Man har fået indpodet igennem familie, omgangskreds og ikke mindst Facebook alt det man skal nå i 20’erne, uddannelsen, jobbet, den perfekte mand og de 2,5 antal børn helst et af hvert køn. Hovedpersonen har fundet den perfekte mand, som ovenikøbet har friet på den mest perfekte måde, men nu er der forberedelse til selve brylluppet. Dicte udvikler sig til at blive en rigtig bridezilla med kæmpe store forventninger til dagen, hvor alt skal være perfekt og gæster skal være vilde med den perfekte dag – for det er jo hendes store dag – nåh nej deres store dag. I sin stræben efter at få den perfekte dag glemmer hun helt sin skønne kæreste og hvorfor det egentlig er de fejre bryllup.

Bogen har et rigtig vigtigt og evig aktuelt emne, om hvordan vores forestillinger om det perfekte liv overskygger alt. For hvem har ikke ligesom hovedpersonen forestillede sig bestemte begivenheder, og hvordan alt omkring én var i et helt bestemt og gloficeret lys, men luftkastellerne bliver aldrig til noget, og på en eller anden måde accepterer man det, men det gør Dicte ikke, hun tror på at alt vil gå op i en højere enhed.

Bogen er velskrevet og som tidligere nævnt fungere det rigtig godt, at den tager emner op som fylder meget i denne alder. Samtidig med at Dicte har travlt med at arrangere bryllup arrangere hun også at få børn. Det er da lige til at få stress over, for udover hun udvikler stress, stresser hendes familie også hende, og kan ikke forstå hvorfor de ikke for længst er blevet bedsteforældre, for hun er trods alt 30! Dicte bliver stresset over, at hun allerede er 30 og ingen børn har, og det er helt naturligt for hvor ofte hører man ikke om hvor dårlig ens chancer er for at få børn når man har passeret de 25 – og ja de 30 så er der ikke lang tid til at så er man for gammel til at få børn uden det bliver lidt mærkeligt. De oplevelser møder jeg både i bogen, men desværre også i den virkelige verden, hvor jeg da ofte er blevet skuffet over alt det jeg ikke har nået, og som man føler der forventes at man har nået.

Det er en dansk bog, og det er man overhovedet ikke i tvivl om, danske forfattere har en helt speciel måde at skrive på. Til tider kan jeg godt blive lidt træt af denne facon, hvor alt skal være så trist og så hjernevridderaktigt.

Generelt kunne jeg rigtig godt lide bogen, men der var noget ved slutningen som jeg ikke var så vild med, men det var nok en meget realistisk slutning.

Hvem vil jeg anbefale bogen til? Jeg vil anbefale den til kvinder omkring de 30, for den har meget som man kan relatere til og hvor man måske lige kan trække vejret i sine bestræbelser på at få mand, hus og det perfekte job – for som bogens titel fortæller ”Det stof som drømme er gjort af”.

blomst

Denne blomst har egentlig ingenting med bogen at gøre, men jeg synes simpelthen den er så smuk og passer ind i stilen som forsiden er i

Fem fra reolen #Sommer’ferie’læsning

FullSizeRender

I dag anbefaler jeg fem sommerferie bøger som omhandler det at rejse. Jeg har ikke selv ferie, da jeg endnu ikke har fået ret til ferie, så det er en lidt lang sommer jeg går i møde.

Jeg vil dog gerne anbefale fem bøger som omhandler det at rejse, for så kan jeg jo altid drømme mig på ferie

The lonely travel club Destination Thailand

Fra min anmeldelse af bogen Hvis man har en lille globetrotter i sig – eller i hvert fald drømmen om at komme ud at rejse er denne bog et must. Den beskriver på en humoristisk og alligevel realistisk måde om det man kan komme ud for når man rejser. Hovedpersonen er ofte ret naiv, og jeg tænkte mere end én gang, det må hun da kunne regne ud.”

Bogen er en del af en serie, hvor der allerede er udkommet en om Indien og en om Chile. Det er nogle rigtig gode og hyggelige bøger som er lette at læse i sommervarmen.

Wild

Wild er historien om Cheryl som beslutter sig for at vandre, tiltrods for at hun ikke har noget kendskab til det. Det er en velskrevet historie og til tider spændende, men den kan også føles lidt langtrukken for kun vandre stortset kun og så møder hun nogle mennesker som får stor betydning for hende.

Forførende Paris

Jeg havde tidligere læst Magisk Karma af samme forfatter og var meget vild med bogen, og selvfølgelig ville jeg gerne læse Forførende Paris, som jeg fik tilbudt som anmeldereksemplar, men jeg endte desværre med at blive skuffet for jeg synes slet ikke bogen formåede at bruge Paris som den fantastiske kulisse det kunne være. Men hvis godt kan lide chick-lit og lidt Paris så er den fin, og sidehistorien i bogen trækker niveauet gevaldigt op.

Bare et år

Bare et år er forsættelsen til Bare en dag som jeg virkelig var vild med, og derfor undre det mig også lidt, at jeg endnu ikke har fået læst denne bog. Forrige bog foregår til dels i Paris. Hvad jeg kan læse på bagsiden af denne bog foregår den flere steder i verden. Jeg håber, jeg kan få læst denne bog i sommerens løb. Jeg har anmeldt første bog i serien Bare en dag her.

Anna og det franske kys

Anna og det franske kys var SÅ god, og jeg elskede hele stemningen som bogen emmede af. Det var en rigtig god YA som foregik i Paris, og jeg fik så meget lyst til at komme til Paris.

Eget citat fra Instagram: ”Jeg får helt lyst til at komme til Paris”.

Release

bdrRelease af Patrick Ness var en af de bøger som jeg virkelig glædede mig til at læse, og havde store forventninger til. Bagefter sider jeg med en form for skuffelse.

Grundideen er rigtig god og den fungere også udmærket. Det at fortælle om en homoseksuels udfordringer i et kristent miljø, hvor det ikke er velset, men også hans egne problemer med at acceptere sin egen seksualitet fungere rigtig godt. Den del var velskrevet og interessant læsning. Men så var der den anden del som omhandlede en død som var genopstået og så skulle finde frem til et eller andet.. Ja som I nok kan læse fattede jeg ikke en brik om hvad denne del af historien handlede om. Det blev simpelthen for mærkeligt for mig. Det ødelagde meget af læseoplevelsen at jeg kedet mig bragt og ikke fattede noget som helst af hvad der foregik i denne del af historien. For som jeg tidligere har nævnt elskede jeg historien om Adam og den kunne sagtens have fyldt hele bogen ud, og så måske foregå over en længere periode end en dag.

Med fare for at blive brændt på Bogblogger bålet vil jeg godt komme med en lille indrømmelse ang. Patrick Ness’ meget populære bog ”Monster”, den var jeg ikke vild med, hvilket for mange kan virke helt utænkelig, men ja den sagde mig ikke rigtig noget. Min erfaring med Monster skulle måske have gjort at jeg ikke havde læst Release, men jeg var bare utrolig interesseret i selve emnet som den tog op – og så havde jeg overset alt om det overnaturlige som bogen også omhandler.

Så hvem vil jeg anbefale bogen til? Jeg vil anbefale den til personer som er lidt mere vild med det overnaturlige end mig, folk der gerne vil læse en lidt anerledes bog om homoseksualitet, hvor det ikke gøres lyserødt, men mere realistisk.

3stjerner

Rosie Hopkins’ søde drømme

bty

For et par måneder siden læste og anmeldte jeg Jenny Colgans roman “Det lille bageri på strandpromonaden” og faldt pladask for den hygge som bogen emede af. Nu har jeg læst “Rosie Hopkins’ søde drømme” og den er mindst ligeså hyggelig som den forrige bog af forfatteren.

I denne bog følger man Rosie som er blevet sat til at sørge for at få en gammel slægtning sat på plejehjem og få solgt hendes slikbutik i en fart. Da Rosie kommer til den lille by er hun meget skeptisk og vil bare hjem igen til sin kæreste i London og ikke blive i den lille by uden mobildækning, men Rosie finder sig hurtigt til rette i det lille samfund, og får butikken til at køre igen, og får et par beundre, men er det, det liv hun vil have – hun har jo en kæreste og hun elsker London eller gør hun.

Denne bog emner så meget hygge. Det forgår i og omkring en slikbutik så man bliver lidt lækkersulten, ihvertfald har jeg fået meget lyst til fudge siden jeg har læst bogen. Derudover er det bare en hyggelig historie om en pige som egentlig har et lidt kedeligt liv, men tager springet til at ændre sit liv og det er der noget helt fantastisk ved. Rosie får hurtig stor betydning for alle i den lille by, og hun er bestemt en sympatisk pige, hvor jeg virkelig håbede det bedste for hende. Hendes kæreste beskrives for det meste som en ynkelig kæreste, men jeg synes faktisk at forfatteren formår at gøre ham sympatisk til tider.

I næsten hvert kapitel er der en lille del af Lillians (grandtantens) opskriftbog om slik, et tilbageblik til Lillians ungdom og hendes store kærlighed og så selve hovedhistorien omhandlen Rosie. I et langt stykke tid gav historien om Lillian ikke rigtig mening, men heldigvis mod slutning finder man ud af hvorfor man skal høre denne historie.

Det er på alle måder en rigtig historie, hvor man hygger sig i Rosies selskab og drømmer om slik. Historien er britisk så meget af slikket kendte jeg faktisk ikke selvom det lød godt. Britiske feelgood romaner fungere rigtig godt og denne er bestemt ingen undtagelse. Så hvis du er til Jojo Moyes, Lucy Dillon med flere vil du nyde denne historie, som bare er rent hygge med lidt sørgeligt indimellem.

Tak til Cicero for anmeldereksemplaret

4stjerner