Måneden i bøger – maj 2017

Det er godtnok sjældent jeg får lavet disse opsumeringer på hvad jeg har læst, men nu forsøger jeg igen med en. Jeg kan godt mærke nu, hvor jeg arbejder ikke har tilnærmelsesvis så meget tid til at læse. Jeg elsker stadigvæk bøger, og får købt lidt for mange.

Hvilke bøger har jeg læst?

Som sendt fra himlen af Cora Carmack

Victoria af Daisy Goodwin, anmeldt her

I det øjeblik var jeg din af Mhiri McFarlane, anmeldt her

Ting, min søn skal vide om verden af Fredrik Backman (mp3)

Rosie Hopkins søde drømme af Jenny Colgan (ikke færdiglæst)

 

 

Hvilke bøger var bedst? Selvom det ikke var voldsom mange bøger jeg læste var det derimod alle rigtig gode bøger. Specielt må jeg sige at Victoria fangede mig på en helt speciel måde, og jeg elsker serien af samme navn.

Hvilken skuffede mig mest? Selvom jeg rigtig godt kunne lide I det øjeblik var jeg din så skuffede den mig i forhold til de andre bøger af forfatteren.

Hvilken bog overraskede mig mest? Som sendt fra himlen overraskede mig faktisk, fordi jeg var så skuffet over 1’eren i serien.

Hvordan har maj været? Maj har været en travl måned, hvor jeg har kunne mærke, at jeg har mange jern i ilden og læselysten ikke var været voldsom høj.

Hvad forventer jeg i juni? Jeg har desværre ikke de store forventninger, men jeg håber, jeg snart kan tage mig sammen til at læse lidt flere lydbøger på mine evindelige busture. Men ellers bare nyde når jeg har tiden til at læse.

Reklamer

Fem fra reolen #PrideSpecial

I anledningen af at der er 3. juni er Pride i Aarhus, viser jeg i dag fem bøger fram som alle har det til fælles at de omhandler homoseksualitet på den ene eller den anden måde.

De fire af bøgerne som jeg har valgt er ungdomsbøger (YA). Hvor den sidste bog er en meget tyk bog. Alle bøgerne er ikke nogle jeg har stående på bogreolen, så det er en lidt speciel udgave af Fem fra reolen.

Will Grayson, Will Grayson er det snart et stykke tid siden jeg læste, men jeg husker den som en udmærket bog, skrevet af John Green og David Levithan. Du kan læse min anmeldelse her.

Release af Patrick Ness er en ret ny bog, og jeg har endnu ikke fået mulighed for at læse den, men den står meget højt på min fiktive TBR-liste. Det skulle være Patrick Ness’ mest personlige roman til dato.

Den dag jeg glemmer ved jeg faktisk ikke så meget om, jeg fik den til bogbloggertræf i september, men har egentlig ikke set meget på den sidenhen.

Jeg henter solen ned er min Currently Reading (22. maj). Jeg er ikke kommet så langt, så jeg synes det er svært at sige,  hvad jeg egentlig synes om bogen.

Et lille liv er den sidste bog, og er den eneste ikke Young adult bog. Det er deriomd en ordentlig moppedreng på over 800 sider. Jeg kender flere der har læst den, og som synes den var fantastisk, jeg har dog ikke læst den endnu, og synes også den er lidt vel lang.

Det var mine 5 bud på bøger som omhandler homoseksualitet, hvilke vil du forslå? Er der nogle der kender nogen der omhandler lesbiske f.eks.?

I det øjeblik var jeg din

IMG_1592

Jeg er ret vild med Mhiri McFarlanes måde at skrive Chick-lit på. Hun har en evne til at skabe dybt sympatiske personer som alligevel har en kant som jeg elsker. Jeg har nu fået læst alle fire bøger som er udkommet på dansk, og jeg håber der kommer flere.

I det øjeblik var jeg din handler om Rachel som op til sit bryllup med sin mangeårige kæreste har fået kolder fødder og hæver forlovelsen. Samtidig med møder Rachel Ben som var hendes god ven på univeritetet, men ikke har set siden. Sidenhen er Ben blevet gift, og virker ikke synderlig interesseret i Rachel. Rachel derimod er stadigvæk forelsket i Ben. Problemet er bare at Ben er gift med den perfekte kvinde.

I det øjebliv var jeg din er Mhiri McFarlanes debutroman, og desværre må jeg konstatere heller ikke min favorit bog af hende. Plottet virker bare til at ville gå galt for at ende lykkeligt. Jeg synes generalt at bogen var meget kedelig de før ca. 250 sider, og det er lidt træls at vente så langttid med at historien begynder, for jeg er egentlig ret ligeglad med hendes arbejde også videre, og flashbackene til universitetet virker også ret kedelige. Men ligepludselig sker der en masse og jeg slugger siderne til mig. Den begynder at fungere med en britisk humor som jeg elsker. Historien giver meget mere mening og man håber virkelig på at Rachel og Ben får hinanden. Udover det begynder historien om vennerne også mere at give mening, og bliver komiske på en god måde. En af mine favorit scener i serien er, da Rachel er til middag hos Ben og Olivia (hans kone) og det er så komisk og desværre realistisk, hvordan nogle par kan opføre sig mod singleveninden.

Jeg synes som sagt at den sidste del af romanen er sjov, men den første del mangler et drive som gør at jeg bliver helt opslugt af romanen. Men hvis man er til Chick-lit vil jeg helt klart anbefale bogen.

Jeg har læst og anmeldt de andre bøger af Mhairi McFarlane som helt klart er værd at læse også. De er selvstændig romaner og har absolut intet med hinanden af gøre. Så læs dem i den rækkefølge du lyster – bare læs dem! Okay?

Fra og med dig

Det er ikke mig, det er dig

Findes der en findes der flere

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar

3stjerner

IMG_1594.JPG

Alle fire bøger, men det irritere mig nu lidt at Findes der en finder der flere ikke er i samme størrelse som de andre!!

Fem fra reolen #hvid

IMG_1595

I dag viser jeg fem hvide bøger reolen frem. Hvid er måske en lidt kedelig farve, men på mange måder en rigtig flot farve på billeder. Den første bog er en lille tynd sag af Jeanett Veronica Hindberg “PS trænger til risalamande (og diller)” Det er en sjov julekalender, om når alle ens indtensioner om den perfekte jul ikke helt lykkedes. Bogen er anmeldt her.

Den næste bog er i Wallflowerserien som jeg er meget vild med. Efterårets luner er nummer 2 i serien, men man kan sagtens læse den særskilt selvom de andre bøger i serien nu også er gode. Du kan læse min anmeldelse her

Tredje bog er Twisted som er anden bog i Emma Chases noget anderledes erotiske bøger. Det er en god serie, og selvom jeg ikke er så vild med denne bog som de to andre i serien er den dog værd at læse.

Fjerde bog er Simple Living som jeg fik i forbindelse med Bogbloggertræf i 2015, hvor forfatteren var og fortælle om hendes spændende oplevelser i forbindelse med de oplevelser som bogen beskriver. Jeg har endnu ikke læst bogen, da jeg har det sådan – jamen jeg har hørt hele historien, hvorfor skal jeg så læse om den igen.

Den sidste bog To brødre er muligvis en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, den er velskrevet og utrolig spændende, men den er også barsk fordi man ved hvad der skete med jøderne under 2. Verdenskrig. Det der desuden gør bogen spændende i sin opbygning er, hvordan man tager udgangspunkt i at brødrene er født samme dag som Hitlers nazistparti blev født, og hvordan disse to ting flettes sammen. Bogen er anmeldt her

De der bibliotekarer – hvad laver de egentlig?

libra

Library Comic kan du finde en masse bibliotekshumor, men måske er det mest sjovt for bibliotekarer

Siden jeg begyndte på uddannelsen som bibliotekar har jeg virkelig hørt mange forskellige kommentarer til biblioteksfaget, så derfor vil jeg i dette indlæg fortælle lidt om de fordomme jeg har hørt og fortælle lidt om, hvad en bibliotekar egentlig laver. For nej vi drikker ikke kaffe dagen lang og læser alle bøgerne på biblioteket.

En af de kommentarer jeg hørte for et års tid siden overraskede mig meget, det var en jeg kendte som ikke vidste at bibliotekar var noget man uddannet sig til -jo det er det. Jeg har fået uddannelsen på et noget anerledes måde end andre, da jeg har læreruddannelsen, og så har taget 1 år bachelor og 2 år kandidat – ja det er en universitetsuddannelse. På den almindelig måde begynder man med en bachelor i Informationsvidenskab og Kulturformidling på 3 år, så kan man vælge at blive Biblioteks DB’er hvor det tager yderlig et halvt år eller man kan vælge at tage en kandidat på 2 år, og så har man betegnelsen cand.scient.bibl.

En af de ting jeg så også har oplevet mange spørge mig om, hvad laver I egentlig på sådan en uddannelse, mange tror vi kun lærer at sætte knold i nakken og sige ”Syss” til de larmende lånere. Det gør vi altså ikke. Man lærer meget om databaser, om kulturformidling på forskellige institutioner og kildekritik og meget mere.

Når man så arbejder på et bibliotek er det først der mange komiske kommentarer om ens arbejde dukker op, for hvad laver vi egentlig på et bibliotek, når de fleste er selvbetjent? Jo, bøgerne kommer jo ikke fra A til B af sig selv, når du reserver en bog bliver den ikke bare tryllet op på hylden, bøgerne kommer heller ikke af sig selv, og biblioteket oprydder heller ikke sig selv. Vi som bibliotekar har ansvaret for den daglige drift så du faktisk kan komme ind på biblioteket uden at falde i bøger. Deruodver bruges der tid på arrangementer, betjening af låner osv. En af de ting som jeg ofte oplever at låner har en ide om, det er at bibliotekarerne på et bibliotek har læst ALLE bøgerne, og nej det har vi ikke. Jeg læser mange bøger, men det er altså ikke en forudsætning for at være bibliotekar at man har læst bøger. Jeg synes det er en god ide, at have lidt kendskab til hvad der rører sig i bogverden, men det vigtigste er egentlig at man ved som bibliotekar, hvordan man skal finde bøgerne, da vi er uddannet informationsspecialister.

Det var mit lille bidrag til det at være bibliotekar, der er selvfølgelig meget mere ved det både det sure og det søde, for man arbejder med mennesker som ikke altid er lige tilfreds når de kommer på biblioteket, men andre gange oplever man også låner som simpelthen er så glade for ens hjælp.

Victoria

norHar I set serien Victoria på DR1 søndag aften? Denne roman er af samme forfatter og er skrevet samtidig med at hun skrev tv-serien.

Jeg har altid haft en fascination af det britiske kongehus, der er bare et eller andet storslået over det som ikke helt er over det danske kongehus (sorry to say). Dronning Victoria som denne bog bygger over var en rigtig spændende person som indtil for ganske kort tid siden var den længst regerende dronning. I denne bog følger man hendes første tid på den britiske trone, hvor hun kun er 18 år og ugift. I bogen er der stor fokus på hendes forhold til Lord Melbourne som var hendes første Premierminister. Udover det er der stor fokus på, at hun skal finde sig en mand. Det er et stort ønske fra flere sider, at hun skal gifte sig med sin fætter prins Albert. At hun vælger ham, ved man, men historien bag er faktisk ret spændende og utrolig romantisk. Denne historie er desuden også filmatiseret i The Young Victoria.

Bogen eller serien bygger som sagt over et historisk tidspunkt, og har derfor den udfordring at det som fiktion godt må digte på virkelige begivenheder, men det skal stadigvæk virke troværdig uden dog at kede læseren. Jeg synes Victoria lykkedes meget godt med det, men hvis man samligner med filmen “The Young Victoria” er der visse forskelle som gør, at jeg tænkte hvad er rigtigt? eller er noget af det rigtigt, for uden at være Dronning Victoria ekspert kan det være svært lige at finde ud af hvad der er rigtig og hvad ikke er. Når det er sagt, så gør det egentlig ikke så meget for det er en rigtig god historie som bliver fortalt, på en spændende og medrivende måde. Jeg er selvfølgelig også farvet af, at jeg elsker historiske romaner og tv-serier rigtig meget, hvor det ikke betyder synderlig meget for mig om de er historisk korrekte, når de er godt lavet og har en god historie.

Jeg elsker som tidligere nævnt historiske tv-serie, hvor udenlandske som Downton Abbey, Call the Midwife og The Crown og nu Victoria er nogle jeg virkelig elsker.

Så hvis du er til historiske bøger vil jeg helt klart anbefale Victoria.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

Andre bøger som minder om..

Belgravia 

 

Anbefalinger fra ereolen

UdklipJeg synes egentlig at ereolen er en rigtig god ide, men desværre er den noget tilbage af ønske grundet manglende indhold.

Hvad er ereolen så? Ereolen er bibliotekernes online tilbud omfattende ebøger og elydbøger. Desværre er det et stærkt begrænset antal titler, da en langrække af de større forlag har valgt ikke at samarbejde, da det ikke kan svare sig for dem økonomisk. Men ereolen har alligevel nogle gode titler. Jeg vil nedenfor anbefale en række ebøger og lydbøger som det helt klart er værd at begive sig i kast med.

Den første bog er en ebog- og elydbogs udgave af den yderst populære “Min geniale veninde” af Elena Ferrante. En helt fantastisk bog, som der fortsat er lange ventelister på, på biblioteket.

Jordmoderen fra Hope River af Patricia Harman er bestemt også værd at lytte til, hvilket du kan gøre på ereolen.

Calendar Girl er en serie på i alt tre minibøger som sidste år udkom hver måned. På ereolen har du mulighed for både at læse og lytte til serien.

En af de bøger som længe har stået på min bogreol er Sarah Engells “Det stof som drømme” er gjort af. Ja, den kan også lånes på ereolen.

After af Anna Todd var en serie som jeg var meget vild med. Det er helt klart en ungdomsbog. men den kan sagtens læses af voksne. Det er kun 1’eren du kan låne via ereolen, men den er også klart den bedste i serien.

Det var mine fem bud på ebøger/lydbøger som det helt klart er værd at give sig i kast med på ereolen.

For at læse eller lytte til ereolens materialer skal du installere deres app på enten din smartphone eller tablet.