Tags

,

img_20170226_104917I dag udkommer endelig en ny bog af Mhairi McFarlenes, jeg har været så heldig, at læse bogen på forhånd og jeg vil allerede røbe, at jeg klart vil anbefale den.

Jeg ELSKER Mhairi McFarlanes måde at skrive på! Så er det sagt. Engang var jeg vild med at læse Sophie Kinsellas chick-lit bøger, men nu er det McFarlanes som formår at fange min opmærksomhed i hendes sjove og søde historier om singler kvinders jagt efter den store kærlighed.

Det hele begynder da hovedpersonen Edie kysser brudgommen til et bryllup – og alle ser det. Hun flygter fra Londons pulserende liv til hendes fødeby Notting. Hun tvinges til, at bo hos sin far og sin irriterende søster, imens hun skal skrive en biografi om Elliot Owen, tidens mest populære skuespiller. Samtidig med at hun må kæmpe med at bo i sin gamle fødeby må hun også kæmpe med massiv mobning på nettet efter det forbudte kys til brylluppet. For hvem er egentlig ens sande venner og hvem er man egentlig selv.

Det er ligesom med de to andre bøger som er udkommet på dansk rigtig velskrevet og enormt hyggeligt. Den rører ved mobning og de sociale medier på en rigtig god og lærerig måde. Dagens mobning foregår desværre ofte via de sociale medier – hvor folk tror de kan tillade at skrive alt muligt som de ikke turde sige face to face.

Edie som hovedperson er rigtig god, hun er som mange kvinder i 30’erne er, usikre på sig selv, og sikre på at hvis man er en anden end man egentlig er – så skal det nok gå. Hun gør dumme ting, men det viser sig egentlig oftest (og måske lidt urealistisk) at det er andres skyld at hun gør som hun gør. Alt i alt er hun en vidunderlig kvinde som jeg gerne ville møde i det virkelig liv.

Elliot Owen er den mandelig hovedperson som skal junglere med at være berømt og så egentlig bare gerne vil være helt nede på jorden over for de mennesker som han holder af. Han formår at portrættere kendis personer på en dybt sympatisk måde. (eller det er jo egentlig forfatteren der portrættere, men..)

Alle de andre.. Der er mange andre mennesker end disse to. Edies far, hendes mærkelige lillesøster som mindede lidt om min storesøster, folk omkring filmen og Edies nabo i Nottingham; Margot som bare er en vidunderlig kvinde.

At jeg elskede bogen er der vist ingen tvivl om, den var god på så mange måder, at det ville være umuligt at beskrive. McFarlane skriver chick-lit når det er allerbedst, og jeg glæder mig til, at endnu en bog udkommer på dansk i april.

Mine anmeldelser af McFarlanes andre bøger

Det er ikke mig, det er dig

Fra og med dig

Tak til HarperCollins for anmeldereksempler

5stjerner

Advertisements