bookqu

Citat fundet på AppleSlices’ blog. Det giver, da lidt trøst for at jeg ikke har fundet rigtige bog.

Jeg har nu blogget i lidt over 2 år, og dette spørgsmål vender desværre ofte tilbage – for desværre oplever jeg som blogger at min blog styrer for meget hvad jeg læser. Hvilke anmeldereksemplarer har jeg på hylden? Hvad vil fungere godt på en blog osv. Derfor går jeg ofte også med tanken om, at stoppe med at blogge, fordi jeg synes jeg savner den frihed, som jeg havde til at læse, hvad jeg ville før.

Meget af min manglende lyst til at bogblogge i øjeblikket skyldes både manglende tid, og simpelthen besværet med at finde en god bog som jeg kan koncentrer mig om at læse.

Men på den anden side synes jeg også det er rigtig hyggeligt at blogge og det fælleskab som jeg har oplevet i bloggerverden.

For at bruge et rigtig jysk ord synes jeg det er træls at en blog kan styre så meget som det egentlig gør. Når jeg læser om nye blogger som næsten lyder som om at de er blevet bogblogger for at få ”gratis” bøger bliver jeg sådan lidt nej, for det kræver altså meget at være blogger – og lysten kommer ikke af ”gratis” bøger, men glæden og lysten til at læse og anmelde bøger.

Ja, det er lidt af forklaringen på, at jeg har besluttet at holde en pause til lysten kommer igen. Muligvis finder jeg ud af, at det egentlig er meget dejligt ikke at blogge eller så kommer jeg til at savne det. Muligvis kommer min bogglæde til udtryk på andre medier end lige bloggen. Du kan i hvert fald følge mig på Instagram under profilen @ruskjaers_boeger hvor jeg ofte ligger billeder ud af bøger jeg læser.

God læselyst og god jul.

Reklamer