Tags

img_20161016_145719

Forslag til bøger jeg gerne ville have læst hvis jeg deltog i efterårets Readathon

I dette efterår kan jeg desværre ikke deltage i Readathon som ellers er en rigtig hyggelig begivenhed, hvor man afsætter et døgn til at læse bøger og hygger sig med det. I denne opgang deltager jeg ikke, da jeg både skal arbejde om lørdagen og om søndagen skal i teateret i Aarhus med min mor og mine søskende.

I dette indlæg vil jeg istedet for give tips og tricks til hvordan man kan få et rigtig godt læsedøgn.

  1. Planlæg hvad du vil læse. Det er en rigtig god ide, at vide hvad man gerne vil læse på forhånd, sæt dine ambitioner efter, hvor meget du tror du kan læse, i forhold til læsehastighed og lyst til at læse. Kan du foreksempel holde dig vågen hele natten eller skal du lige sove lidt?
  2. Det er hyggeligt at følge andre på blogs og Instagram på dagen, men gør det for hyggens skyld, og ikke blive stresset over at hende på X-bloggen har allerede læst en bog på 750 sider imens du endnu ikke er nået til side 100. Husk desuden selv at skrive lidt på de sociale medier, det er en god måde lige at få en lille pause fra læsningen.
  3. I valg af bøger er det vigtigt at finde bøger som der er overkommelige at læse. Vælg ikke bøger der er sindsyg svære at komme igennem, en bog kan godt være på 150 sider, men hvis skriften er sproget er svært er det dødens pølse at komme igennem. Ligeledes er det en god ide at vælge bøger fra forskellige genre, da for mange bøger i samme genre kan gøre at de minder meget om hinanden, og du faktisk roder dem sammen. Jeg prøvede sidste gang at have en lydbog med i bunken. Det var rigtig godt for mig. Det var skønt at bruge 3-4 timer på at høre en bog samtidig med at jeg kunne lave noget andet.
  4. Uden mad og drikke duer helten ikke. Ligeledes er det med Readathon. Sørg for noget godt og let mad ellers kører du træt. Sørg for varieret mad – noget sundt og noget knapt så sundt. Ha’ noget at drikke i køleskabet, hvis du drikker te eller kaffe så lav en kop af det, det gør det bare ekstra hyggeligt.

Det var fire råd fra mig. Hvis du selv har et råd du gerne vil dele så skriv en lille kommentar. Jeg håber I alle får et hyggeligt Readathon 22.-23. oktober. Jeg vil nok holde lidt øje med jer, og mon ikke jeg selv læser lidt på dagen.

Reklamer