IMG_20160720_133729

Hvis du følger andre bogblogs har du sikkert ikke kunne undgå at lægge mærke til denne bog, den er blevet anmeldt mange gange, og i dag er det min tur.

Jeg vil først sige, at jeg synes bogen er udmærket til trods for at den egentlig ikke tilfører noget nyt til genren. Det er ikke længere en teenager man følger, men en pige i begyndelsen af 20’erne som forelsker sig i sin lærer, lyder klamt men det er det egentlig ikke – ihvertfald ikke helt. Hovedpersonen er jomfru og vil gerne miste sin mødom, men får alligevel kolde fødder (surprice), dagen efter opdager hun den fyr hun var parat til at springe i kanen med er hendes underviser… Ups.

Hele historien foregår i et skuespillermiljø på College, hvor de opfører Shakespeare, og efter at have læst Bare en dag må jeg sige at jeg er ved at være lidt træt af alle de referencer til Shakespeare, kunne de ikke finde på noget andet at lave.

At Bliss er jomfru og åbenbart er kontrolfreak (ifølge bagsiden) harmoner ikke helt sammen med den person som jeg mødte i bogen, hun virker ikke ret kontrolleret når hun drikker sig hønefuld eller hvad hun ellers gør i bogen – ja hun virker faktisk ret utroværdig.

Og så er der titlen – jeg forstår simmelthen ikke hvorfor bogen hedder Som stjernerne står på dansk for bogen har intet med stjerner at gøre hverken i overført eller direkte betydning, der passer den engelske titel Lossing it noget bedre. Men der er åbentbart en trend om titler med stjerner i ungdomslitteratur.

Hvis du kan lide Young Adult eller New Adult er denne bog fin, og bogen er en del af en serie, hvor man i næste bog følger Bliss bedste ven som var/er forelsket i hende.

3/5

Hvis du vil læse hvad bogen handler om kan du følge dette link til Saxo.

 

Reklamer