This slideshow requires JavaScript.

Livet er andet end bøger, selvom det fylder rigtig meget i mit liv har jeg besluttet at lave et nyt tiltag på bloggen, hvor jeg fortæller om nogle af mine andre interesser end bøger. I dag vil jeg fortælle om min kærlighed til at gå på museum.

Jeg elsker at komme på museer, og museumsbesøg har altid været en fast del af mit liv. Og som kommende kulturformidler er det nok også meget naturligt, at jeg elsker at komme på museet, men der er desværre langt i mellem de gode museet. For mig er det vigtigt at et museum har noget for øjnene og ikke kun en masse teksttungt tekst om en eller anden genstand. Jeg har nedenfor udvalgt flere museer som jeg elsker. Det er ikke kun i Danmark, men også i London,  Berlin og New York.

Danmark

Moesgaard Museum ved Aarhus har jeg egentlig kun besøgt en gang siden det blev ombygget, men det har virkelig formået at sætte et virkelig højt niveau, hvor den lidt kedelige historie om mosefund osv bliver rigtig spændende, og hvor børn også vil få en god oplevelse. Udover selve museet ligger museet i et skønt område, hvor det er værd at tage madpakken med eller gå en tur.

Gammel Estrup ligger midt på Djursland og er et landbrugs- og slotsmuseum og jeg elsker det. Jeg har været der en del gange både om sommeren og ved juletid hvor der juleforberedelser. Museet er altid en god oplevelse, da jeg har min mor med, og hun kan fortælle om de gamle køkkener osv, og jeg kan spille lidt af en historienørd.

Af andre museer i Danmark som jeg synes er udmærket kan nævnes Hjerl Hede og National Museet.

Berlin

Berlin er en by som er MEGET præget af 2. Verdenskrig, hvilket kommer til udtryk på deres museer.

Deutches Historisches Museum er et kæmpe museum som formår at fortælle hele Tysklands kæmpe historie frem til Murens Fald. 2. Verdenskrig fylder selvfølgelig rigtig meget, men på en god og spændende måde, hvor man også får et stort indblik i Hitlers ideer om det Tredje Rige. Det er specielt den nyere historie der fangede mig, men der er også et lille afsnit om 1864, og det er ret interessant at læse historien fra modstanders side.

Det Jødiske museum er udover at fortælle jødernes historie et museum som arkitektonisk er helt fantastisk, og bare det er en stor oplevelse at gå rundt i. I en af udstillingerne er der et træ, hvor man kan skrive sine ønsker også sætte det på træet, dette gør jeg hver gang og det så skønt.

London

London er en fantastisk by, at gå på museum i, for de statsejede museer er gratis for alle, så hvis man kan undvære Madame Tusaids ja så kan man få en gratis oplevelse på kæmpe museer, hvor man let kan få flere timer til at gå, og hvor man bagefter er ret træt. London er smækfuld med fantastiske gratis museer, men jeg vil kun nævne et par stykker.

Imperial War Museum er mit favorit museum. Det er ved at være nogen år siden jeg sidst var her, da der har været en kæmpe ombygning, men nu er det åbent igen og jeg skal der hen næste gang jeg tager derover. Museets største udstillinger omhandler 1. og 2. Verdenskrig, og Holocaust. der plejer også at være en særudstilling, sidst jeg var derovre omhandlede det Børnenes krig. Der er udstillet alt muligt og man får mulighed for at komme med i et beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig, hvor en fantastisk rundviser gør oplevelsen mere spændende og uhyggelig, efter angrebet går man ud i Londons gader og ser skaderne efter angrebet. Virkelig fantastisk oplevelse som man skal give sig selv tid til også selvom man måske skal vente lidt pga. en skoleklasse. Øverst oppe er der en udstilling om Holocaust som virkelig er gribende. Der er en miniature model af Auschwitz hvor man ser hvordan fangerne ankommer og går mod døden. Den rørte mig dybt og første gang jeg så den havde jeg tårer i øjnene. Udstillingen frarådes børn af en hvis alder.

British Museum er kæmpe stort, og alt er udstillet. Man er nødtil at vælge lidt fra ellers bliver man virkelig træt, men den egyptiske samling er et must. Hvis der er godt vejr er det rigtig dejligt at side udenfor og spise sin frokost eller bare hvile tærerne.

National Gallery er mit tredje London museum og virkelig fantastisk, man ser så meget fantastisk kunst, bl.a. af Monet, Van Gogh osv. Museet ligger på Trafalger Square hvor der altid er mange mennesker, men der er også en fantastisk stemning som man bare skal opleve, desuden kan du se ned til Big Ben, og du føler virkelig at du er midt i London.

New York

Sidste år var jeg New York og New York er en kæmpe stor by med store museer. To vil jeg nævne i dag.

The MET er kæmpe stort, og man farer let vild for der er så meget, og det virker helt vildt at så meget kan være i en bygning. Her lærer du noget om USAs historie. Det er et museum hvor man ikke skal forvente at se alt, men bare nyd det du får set.

Det andet museum er MOMA som er et museum med moderne kunst. Der er virkelig meget at se på, og bl.a. ser man B&O produkter. Det er moderne kunst og meget af det er specielt, men meget af det er virkelig også en oplevelse at se.

Ja jeg elsker museet, og der er mange andre museer som jeg elsker, men har kun nævnt nogle af dem, har du et museum som du synes er et besøg værd.

 

 

Reklamer