Tags

dorkly

Denne tegneserie fortæller hvis meget godt forskellen på bøgerne og filmene. Hvis du vil se flere tegneserie af denne slags så følg linket hvor dette billede også stammer fra 

I de sidste 7 måneder har jeg genlæst Harry Potter bøgerne, og nogle af filmene. Jeg læste først Harry Potter da jeg var 20 år (2007), men havde set alle filmene som var kommet på daværende tidspunkt, og synes det var gode, men ikke fantastiske, men det hørte sig ligesom til at se dem.

Da jeg først havde læst bøgerne kunne jeg se forskel på filmene og bøgerne. Meget mangler, meget er ændret osv.

Jeg kan godt lide filmene selvom de ikke helt lever op til hvor fantastisk bøgerne er, men sådan er det jo ofte. De første film kan jeg godt synes er lige børneagtige nok.

Jeg kunne nævne alt det der mangler, men en af de ting som jeg egentlig synes er rigtig synd at der mangler er hele alfe historien. I filmene møder man kun Dubby i film 2 og 7, men i bøgerne har han en vigtig rolle igennem hele serien og man forstår mere hvorfor har så stor betydning for Harry Potter, desuden gør hele Hermoniones kamp for alfernes rettigheder hende også mere sympatisk.

En af de ting jeg undrede mig over ved sidste film var ved brylluppet, hvor Harry Potter ikke var blevet forandret til en anden person, da det egentlig giver bedst mening at han ikke er sig selv i den anspændte situation. Desuden er meget ændret i de to sidste film, hvor lokations er ændret så det f.eks. er Shaftesbury avenue istedet for Tottenham Court Road, men generalt kan specielt film 7 virke som lidt at en turistfilm for Storbritanien uden det gør det store.

Ja, og så er der det med kærligheden. Jeg synes der i Halvblodsprinsen fokuseres forkert på Harry Potter og Ginnys forhold, som faktisk ikke rigtig virker til at eksistere, og så er der selvfølgelig Ron og Hermonione hvor det faktisk fungerer fint, men mangler lidt af historien om Rons jalousi. Også er der det med kyssene i sidste film… det er en ommer.

Ja man har mange forventninger til film, og det er jo naturligt, at man har det til så hypet en filmserie som denne.

Min favorit film er Harry Potter og Flammernes Pokal, som jeg synes er en rigtig flot film, hvor de ændringer der er sket ikke gør så meget, og hvor det bliver tydeligt med ændringen fra barn til teenager. Ja, og så er juleballet bare fantastisk godt lavet.

Min favorit bog synes jeg er lidt sværere for jeg kan egentlig godt lide både Flammernes Pokal og Halvblodsprinsen, men jeg synes også Dødsregalierne virkelig er en gennemført afslutning på en god serie.

 

Reklamer