Tags

,

Det skal ikke være nogle hemmeligheder, at jeg elsker, at købe og bytte mig til gamle bøger, der er et eller andet ved at give bøger en ny chance.

Jeg har egentlig altid været glad for at købe gamle bøger i genbrugsbutikker, og det er da også det første jeg søger hen til i genbrugsbutikker, og det der oftest dømmer en god eller dårlig genbrugsbutik. Jeg har købt mange af mine genbrugsbutikker i Kirkens Korshær i Hammel, hvor min mor bor. Nogle gange finder jeg næsten ingen gode bøger, og andre gange kan jeg næsten ikke begrænse mig. Udover genbrugsbutikker køber jeg også bøger på bibliotekernes bogudsalg og til Bogbyttemarked her i Aalborg.

Hvad går jeg efter? I genbrugsbutikker går jeg oftest efter klassikere af f.eks. Jane Austen, Hans Kirk, Steinbeck, Scherfig, Herman Bang og Tove Ditlevsen. De er oftest svære at få fingre i, og Jane Austen er det kun lykkedes én gang, men der var det også Stolthed og Fordom. Sidste gang jeg var i Kirkens Korshær var der en masse Steinbeck bøger, hvilket var skønt, og to Hans Kirk bøger som jeg længe har søgt. Det er oftest gamle tranebøger som jeg finder, hvilket er nogle hyggelige små bøger som der er lidt nostalgi over. I forbindelse med Bogudsalg på biblioteket er det lidt mere svævende, hvad jeg leder efter, men sidste gang fik jeg fat i to Jane Austen bøger, og et eventyrbog som jeg ikke kunne stå for. Jeg vil gerne have nogle biblioteks bøger som også ser forholdsvis pæne ud på hylden og ikke ligner alt for meget biblioteks bøger. På bogbyttemarkedet søger jeg oftest nyere bøger eller bøger af forfattere jeg gerne vil læse, f.eks. Marian Keyes.

Hvad er dit bedste køb? Der er virkelig mange, men en af de bedste er Stolthed og Fordom, som jeg på daværende tidspunkt virkelig gerne ville læse og så var den i genbrugsbutikken, ellers har jeg været heldig med Stormfuldehøjder og Mus og Mænd. I Arnold Busck gjorde jeg nok det bedste byt i efteråret, hvor Kvinden i toget var blevet udgivet få uger inden, og på byttebogshylden stod bogen.

For du læst nogle af bøgerne? Desværre er jeg lidt for dårlig til at få mine brugte bøger læst, selvom jeg virkelig gerne vil. Enkelte har jeg dog læst, og alle bøgerne er købt med den intention om at få dem læst, men “So many book so little time”

IMG_1482

Advertisements