Tags

,

99dageForestil dig at du kommer tilbage til din hjemby og alle hader dig, fordi din mor skrev en bestseller om, at du samtidig med at du var kæreste med en fyr gik i seng med hans bror..

Dette lyder til virkelig at være et virkelig dramabasseret emne at tage op, men på en eller anden måde skuffede denne bog mig, og jeg havde nok forventet lidt mere drama end jeg fik.

Bogen er en rigtig sommerbog, og ideen med at man følger hovedpersonens sommerferie over 99 dage er også rigtig god, men på en eller anden måde forventede jeg mere. Molly, hovedpersonen irriterede mig til tider, for på en eller anden måde synes jeg ikke hun lærer af sine fejl, men samtidig med synes jeg også hendes omgivelser er utrolig irriertende. De to brødre som begge er forelskede i hende tager på intet tidspunkt ansvar for hvad der sker, og lader stort set Molly tage hele skraldet og alle de ondskabsfulde kommentarer uden at forsvare hende eller tage deres del af ansvaret. Moderen som har skrevet historien om Molly er virkelig også for langt ude, for hvorfor ødelægger hun hendes datters liv i første omgang?

Som sommerbog er den god, og jeg tror den egner sig perfekt i det (forhåbentlig) varme sommervejr, man skal ikke koncentrer sig voldsomt for at forstå handlingen i bogen, og bogen har forholdsvis mange små kapitler så den er ovenikøbet hurtigt læst.

Jeg har for lidt over et år siden anmeldt Kærlighed for fanden af samme forfatter. Denne bog var jeg heller ikke specielt begejstret for. Jeg vil dog sige, at 99 dage er noget bedre, da den er knap så forvirrende og den ikke virker så moralprædende som Kærlighed for fanden gjorde. I forhold til at det er en young-adult er den meget tro mod sin genre.

3/5

 

Advertisements