Tags

, ,

londonroadJeg læser mange kærlighedsbøger og erotikbøger, bøger der handler om to som skal have hinanden og går så meget igennem før de kan få hinanden. Ja så er handlingen ligesom sat. Da jeg begyndte, at denne bog kunne jeg hurtigt regne ud, hvem der skulle have hvem og hvad der skulle ske (ja bogen er i den erotiske genre) problemet for mig var bare, at jeg synes der gik lidt langttid før de havde sex, og da det først skete var det ligesom jeg synes parret havde fået hinanden for tideligt og det hele imellem dem virkede så rosenrødt, og der manglede stadigvæk rigtig mange sider.

Dette fik mig til at tænke på, hvornår skal et par egentlig rykke i forhold til en fortælling? Det tænkte jeg meget på, da jeg læste, for på en måde var det for tidligt i forhold til det videre forløb, men på den anden side synes jeg også, at de trak det lidt for langt, når hun allerede i første kapitel var seksuelt tiltrukket af Cam.

Denne bog er en del af en serie, hvor Dublinstreet er den forrige, Braden og Joss som er hovedperson i første bog er også med i denne serie, ligesom hovedpersonerne i de næste bøger også optræder i denne bog, det synes jeg er fantastisk, og jeg glæder mig til at læse de andres historier også. Jeg har på Goodreads læst lidt om hvem der er hovedpersoner i de kommende bøger, bla. Jo’s lillebror som i denne bog kun er 14 år, jeg formoder der forhåbentlig går nogle år i mellem handlingen i bøgerne ellers bliver det lidt klamt.

Jeg kunne godt lide, at læse bogen, og glæder mig til de andre bøger forhåbentlig udkommer på dansk, for de har et eller andet over sig som jeg godt kan lide.

Som erotisk bog synes jeg den er udmærket, man sidder ikke og bliver helt flov af at læse denne bog i toget, det hjælper selvfølgelig at det er en ebog. Bogen er ikke hardcord erotisk og det er fint.

Tak til Flamingobooks for anmeldereksemplar.

Beskrivelse..

Johanna Walker har altid passet på sin lillebror, Cole. Faderen er forsvundet og moderen har store problemer, og Johanna gør alt for at skjule, hvordan det står til med familien. Selv de mænd, hun er sammen med, er valgt for at sikre Coles fremtid. Men så møder hun Cameron MacCabe. Han er anderledes end alle de andre mænd, hun har mødt – og det slår gnister mellem dem. Alligevel er Jo bange for at vise, hvem hun i virkeligheden er, og tør ikke lukke ham ind. Men da Cam flytter ind i lejligheden under hende og hendes familie, kan Jo ikke længere fornægte den stærke tiltrækning, hun føler.

Advertisements