Sick-lit er en genre, hvor det handler om personer som har en eller anden form for sygdom. Denne bog handler om 15 årige Asta som finder ud af at hun er en XY pige. Inden jeg læste denne bog anede jeg intet om denne sygdom, som faktisk må være ret tragisk at have.
Det er en rigtig smuk og sørgelig historie som jeg nød at læse. Nicole Boyle Rødtnes er en rigtig dygtig ungdomsforfatter som virkelig formår at skrive på en fængende måde som ihvertfald fanger mig, og imponere mig meget, da jeg ofte synes danske forfattere ikke lykkedes så godt med denne genre.
Asta møder Christoffer, og hans historie er virkelig sørgelig og utrolig tankevækkende. Jeg vil ikke røbe hans historie, da meget ved netop hans historie er det overraskende som man ikke lige havde set komme, og som også gøre denne bog god.
XY er en del af en serie, hvor der tidligere er udkommet Hul i hovedet som også er en rigtig god bog. Begge bøger tager vanskelige emner op, om når sygdomme ændre alt for unge og det er rigtig spændende men også hård læsning til tider.
4/5
Tak til Forlaget Alvilda for dette anmeldereksemplar
Beskrivelse fra forlaget..
Da Asta som 15-årig får meldingen om, at hun er en XY-pige og derfor genetisk set en dreng, falder hendes verden sammen. Hun kæmper med vrede og selvmordstanker – men så møder hun Christoffer. Han har selv forsøgt at begå selvmord, og med ham kan hun tale om alt det, som de andre ikke forstår. Langsomt forelsker Asta sig i Christoffer. Men kan man elske uden køn?