Tags

, ,

IMG_1354.JPGSidste år var forlaget Alvilda så søde at sende mig en bogpakke, hvor Det blå dyb var en af bøgerne. Jeg har ikke før haft tid til at læse den, men da en fra min læseklub foreslog den var tiden inde til at stifte bekendskab med denne bog omhandlende havfruer.

Man møder Sarafina som er prinsesse og som skal til at forloves med en prins, men meget bliver hurtigt forandret da et angreb sker. Sarafina drager sammen med sin veninde ud for at finde en løsning på problemerne, her møder de en masse interessante væsner.

Jeg har altid haft det meget svært med fantasygenren, det er faktisk kun Harry Potter bøgerne som har imponeret mig, og jeg må nok også sige at denne bog heller ikke rigtig faldt i min interesser, jeg havde ihvertfald altid svært ved helt at kunne koncentrer mig om handlingen. Sarafina og hendes veninde kommer ud fra rigtig meget, og da jeg ikke rigtig kunne koncentrere mig om alt det blev historien svær at læse. I et afsnit møder de spejlkongen som har en masse “døde” kvinder boende, den del synes jeg helt klart var den mest spændende og den som står klarest i min erindring.

Havfruesamfundet som er bygget op i denne historie er ret interessant og hver gang havfruerne skal trække vandet smilte jeg lidt. Det er en meget gennemført bog, og hvis man kan lide fantasy og havfruer synes jeg bestemt den er værd at læse, men da jeg desværre ikke er så vild med fantasy faldt den ikke lige i min smag.

Jeg læste bogen delvis på Lydbog og fysisk bog.  Dette gjorde, at meget af læsningen foregik i mens jeg transportede mig på arbejde, og måske ikke var 100% koncentredet. Fortællestemmen var udmærket, men måske lige glad nok. Bogen er med stor skrift og min udgave var med meget tykke sider.

3/5

Beskrivelse

På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvori en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live …

Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og Serafina flygter for livet sammen med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene – og at de er tvunget til at finde frem til fire andre havfrueheltinder, der lever spredt fra hinanden i havenes seks riger.

Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afslører en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden

Tak til Alvilda som var så søde at sende bogen til mig.

Reklamer