Februar begyndte så godt med god læsning af gode bøger, men så blev jeg ramt af pludselig at skulle til re-eksamen og så blev det til lidt mindre end jeg havde regnet med, men alligevel en del.
Jeg har fået læst følgende bøger:
Alt eller intet af Nicola Yoon
Restferie af Tommy Jaud
Det hun glemte af Liane Moriarty
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer af J.K. Rowling
Northanger Abbey af Jane Austen
After – Lykken af Anna Todd
Jane Eyre af Charlotte Bruntë
Hvilke bøger var bedst? Jeg elsker Harry Potter bøgerne så den har nok været den bedste, men ellers synes jeg “Det hun glemte” var rigtig god
Hvilken skuffede mig mest? Jeg er endnu ikke færdig med After – Lykken som er nummer fire i serien, men jeg kan allerede nu mærke, at jeg er blevet træt af serien som er utrolig ensformig, og hvor jeg tænker at det er meget godt at det er sidste bog i serien. Desuden skuffede Northanger Abbey mig meget, da jeg kedede mig bravt igen det meste af bogen.
Hvilken bog overraskede mig mest? Restferie overraskede mig meget, da jeg absolut ingen forventninger havde til bogen, som jeg synes virkede underlig. Jeg har en hvis skepsis overfor “sjove” bøger, da jeg normalt ikke synes de er sjove, men denne her var faktisk lidt sjov.
Hvordan har februar været? Det at jeg dumpede en eksamen påvirkede også min læselyst og min lyst til at lave blogindlæg. Det var træls, men jeg synes hurtigt jeg fik læselysten igen.
Hvad forventer jeg i marts? Der er rigtig mange bøger jeg gerne vil nå at læse, men jeg ved også at jeg ikke får læst alle de bøger. Jeg vil fortsætte med at læse en Harry Potter bog om måneden og i denne måned står det på “Harry Potter og Fangen fra Azkaban”.
Hvor er det surt med din eksamen – sådan noget er bare mega mood-kill…
Men dejligt at du er gået ordentligt igang med Harry Potter – ‘Fangen fra Azkaban’ er nok min yndligs i serien, så god fornøjelse! 🙂
LikeLike