Tags

, ,

IMG_1306

Billedet er taget da der stadigvæk var sne i Aalborg

Det er ved at være nogle ugerne siden jeg læste denne bog om hvordan sociale medier kan tage magten fra os og overvåge alt i vores liv..

Beskrivelse..

Da Mae bliver ansat i firmaet The Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance.  Hun er mere end begejstret, da hun bliver vist rundt i The Circles imposante kontorlandskaber af glas, campusområdet og kollegieværelserne for dem, der ender med aldrig at gå hjem. Hun er fascineret af firmaets dynamik, forført af den ultimative fællesskabsånd og visionen om, at alle er forbundne og online 24/7.

Ikke engang da Maes liv uden for The Circle og forholdet til forældrene og ekskæresten Mercer svinder mere og mere ind, og Maes egen rolle i virksomheden bliver mere og mere….offentlig, aftager hendes begejstring.

Det, der begynder som en fængslende historie om en ung idealistisk kvinde med ambitioner, forvandles til en højaktuel og tankevækkende thriller om personlig integritet og demokrati.

Bedømmelse..

Bogen blev læst i forbindelse med en læsegruppe jeg er med i, og bogen havde jeg fået til bogbloggertræf i september..

Først og fremmest er det en tankevækkende bog, om de socialemediers bagsider. For umiddelbart er socialemedier rigtig gode, de er gode til at holde kontakten og komme i kontakt med folk og “dyrke” sine interesser, men i denne bog behandler man hvad der sker når de sociale medier får magten og man ikke længere kan forholde sig til hvornår det er for meget. Jeg blev fanget af det absurde i bogen, Mae vælger på et tidspunkt at blive transparent, hvor man via nettet kan følge hende hele tiden, men det er også den kamp om likes og følger som er rigtig interessante. Det bliver så absurde og Mae bliver mere og mere irriterende og opslugt i denne verden som på mange måder minder om en sekt hvor personerne ikke kan se hvorfor det er galt, og det kan Mae heller ikke selvom hendes familie forsøger at vise hende det.

Da jeg læste bogen fik jeg hele tiden lyst til at tjekke Facebook og Instagram, men ville heller ikke have at de sociale medier “opslugte” mig og jeg blev så afhængig som i bogen.

Umiddelbart kan man synes at bogen er meget urealistisk og man tænker nej det kan ikke ske, men meget af det er måske allerede ved at ske, hvis man tænker på hvor mange oplysninger man giver til Google og Facebook.

Hvem vil jeg anbefale bogen til?

Jeg vil anbefale bogen til personer der interesser sig for sociale medier, personer som kender til sociale medier som ikke bliver helt afskrækket af sociale medier ved at læse bogen. For trods bogens kritisk syn på sociale medier må man heller ikke glemme at sociale medier er gode, men man ikke skal glemme at leve i virkeligheden udenfor smartphones, tabletten og computeren.

4/5

Gave fra People’s Press til Bogbloggertræf 2015

 

Reklamer