migudendigNogen bøger rører én mere end andre og denne fik tårerne til at trille.

Beskrivelse..

Callum arbejder for et stort pr- og marketingfirma i Sydney og tager hver dag færgen fra storbyen hjem til Manly nordpå. En dag på færgen falder han i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og deres første møde udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, men de klikker bare. Lilah forsøger dog først med alle midler at kæmpe imod. Hun opfinder den ene undskyldning efter den anden for ikke at lade følelserne tage over, men til sidst giver hun efter og lader kærligheden skylle ind over sig.

Alt ser lyst ud, og deres forhold bliver stærkere dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum …

Bedømmelse..

Denne bog er fantastik kort fortalt, men den er også meget mere end det.. Sjældent har jeg læst så gribende og fantastisk bog. Det er en bog der allerede fra start fangede min interesse. Den er utrolig velskrevet. Jeg sad i halvdelen af bogen og var utrolig spændt på hvad det var hun fejlede, for et eller andet er der galt men hvad. Det var var en bog som virkelig rørte mig dybt, og jeg er normalt ikke en der tuder til bøger, men mod slutningen af bogen var det meget svært at holde tårene tilbage, for hvor er den sørgelig, men den er også sjov og sindsyg romantisk. Når man læser den skal man lige vende sig til at det er i Australien og der er varmt til jul og koldt i juli, men det gør ingenting. På mange måder minder den meget om Jojo Moyes’ Mig før dig og hvis man elskede den vil man også elske denne bog, så læs den! Det eneste minus er faktisk at den ikke er længere for hvor ville jeg gerne være blevet i bogen lidt længere.

Det er en bog, hvor jeg følte mig godt selskab og selvom jeg nok godt vidste hele tiden hvad den ville ende med håbede jeg på en anden slutning, hvilken slutning det er må du selv bedømme.

Hvem vil jeg anbefale bogen til? Jeg vil anbefale bogen til ALLE der var helt forelsket i “Mig før dig” for denne minder meget om, og det er ikke kun i titlen at de minder om hinanden. Men ellers hvis du kan lide chick-lit, hvor der er en mere trist handling end i f.eks. Shopaholic bøgerne vil denne bog også falde i din smag.

5/5

Tak til Plusbog for denne e-bog..

PS bogen udkommer først den 5. Februar men den er bestemt værd at bestille hjem.

 

Advertisements