Tags

IMG_1325Januar har været en rigtig god læsemåned dette skyldes sikkert at jeg afleverede min sidste eksamensopgave den 11. januar og ikke har haft så travlt resten af måneden.

Jeg har fået læst følgende bøger:

Stoner af John Williams

Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling

The Circle af Dave Eggers (gave fra bogbloggertræf og læsning til bogklub)

Morika – rent blod af Sidsel Sander Mittet (anmeldereksemplar)

Tofu af Dorte Larsen og Jane Wraae (anmeldereksemplar)

Jane Eyre bind 1&2 af Charlotte Brontë (ikke færdig med bind 2)

Hvide løgne af M. Leighton (e-bog) (anmeldereksemplar)

Mig uden dig af Kelly Rimmer (e-bog) (anmeldereksemplar)

Hvilke bøger var bedst? På Goodreads gav jeg både Harry Potter og De Vises Sten, Stoner, og Mig uden dig 5 stjerner, så ja de var de klart bedste. Jeg tror dog jeg synes Stoner var bedst.

Hvilken skuffede mig mest? Helt klart Morika. Jeg havde hørt så meget godt om bogen, men den fangede mig aldrig, og jeg blev så irriteret over de mærkelige navne.

Hvilken bog overraskede mig mest? Det gjorde “Jane Eyre” faktisk. Jeg havde ikke regnet med at en gammel bog som “Jane Eyre” kunne være så fangende at læse og så let at forstå.

Hvordan har januar været? Jeg er meget overrasket over, hvor meget jeg har fået læst i januar. Det har virkelig været positivt. Hvor jeg i december vadet i dårlige bøger har januar været yderst positiv. Med undtagelsen af Morika og Tofu har mine læseoplevelser været yderst positiv, og læsning af et par klassiker har været ekstra positiv og har fået mig til at få lyst til at læse endnu flere.

Hvad forventer jeg i februar? Der er ved at være mange biblioteksbøger på min bogreol, og dem vil jeg gerne have læst lidt af. Derudover har jeg nogle flere anmeldereksemplarer som jeg gerne vil have læst. Jeg vil gerne have læst Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, og ja så må jeg se hvad der sker, nu begynder specialeskrivningen i morgen og jeg er spændt, nervøs og alt der imellem.

 

 

 

Advertisements