Tags

,

IMG_1311Ja, januar er snart forbi, men alligevel vil jeg idag fortælle lidt om mine boglige ambitioner for 2016. Det er ikke fordi de er voldsomme, men anyway..

På Goodreads har jeg sat mit mål til 60 bøger, noget mindre end sidste, men da jeg ikke ved helt hvor meget tid jeg vil have til at læse har jeg sat det lavere. I det første halveår skal jeg skrive speciale, og det sidste halveår bliver det  jobsøgning som forhåbentlig munder ud i et job.

I forhold til hvilke bøger jeg gerne vil læse er det svært at sige, da jeg oftest læsere efter hvad jeg har lyst til. Jeg har dog sat den ambition at jeg gerne vil læse flere klassikere, f.eks. Jane Austen og Brontë søskende. Derudover vil jeg gerne genlæse alle Harry Potter bøgerne. Dette mål er jeg egentlig godt igang med, da jeg er ved at læse Jane Eyre af Charlotte Brontë og Harry Potter og De Vises Sten læste jeg i begyndelsen af måneden. Men ellers vil jeg gerne læse Tove Ditlevsen, hvor jeg efter jul købte hendes samlede novellesamling. Ellers vil jeg i højere grad læse hvad jeg har lyst til i stedet for hvad jeg burde læse. Derfor har jeg også besluttet at være bedre til at sige nej til anmeldereksemplarer som jeg måske ikke har så meget lyst til at læse, men alligevel ikke kan sige nej til. Jeg vil også gerne have læst nogle af Laura bøgerne, som jeg har fået fat på i en genbrugsbutik i Hammel, og så vil jeg gerne genlæse Anne fra Grønnebakken.

Ja, 2016 byder på mange bogudfordringer, men vigtigst er det at det jeg læser giver mig glæde, så lysten til at læse ikke forsvinder.

 

 

Reklamer