Tags

, ,

IMG_1292

Fyrfads stagen referer til hvor vigtig familien er, det er et af temaerne i denne bog.. 

 

Så er det snart jul og juleferie eller hvad man nu kalder det når man har to opgaver der skal afleveres kort tid efter Nytår plus et speciale man skal have forberedt sig til.. Men nok om det. I dag anmelder jeg “Himlen ved mine fødder som er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Fra bagsiden..

17-årige Lennie mister pludselig sin søster Bailey. En fatal hjertefejl viser det sig. Varme, livsglade, dejlige Bailey. Lennie føler sig helt alene med sit ubærlige savn. Men der én, der forstår hende: Baileys efterladte kæreste, Toby. De søger trøst hos hinanden i deres fælles sorg.

Og så dukker Joe op. Den nye fyr på skolen, som aldrig har kendt Bailey, og som taler og smiler til Lennie, så det giver stød i hele kroppen. Nu er Lennie splittet mellem Toby, der Bailey liv, og Joe, der giver Lennie liv. Og må man overhovedet føle glæde, når sorgen er så tæt og sort?

Bedømmelse..

Jeg havde hørt godt og dårligt om denne bog, inden jeg selv begyndte at læse den. Bogen handlede meget om sorg, og det var fint og smukt og alt det der, men da jeg næsten lige havde læst “Jeg levede” blev det lige rigeligt. Det er et godt twist bogen har med at Lennie står imellem to fyre, men hvem skal hun vælge, og skammen over hendes forhold til Toby er også god. Hvert kapitel begynder med et lille digt, i begyndelsen forstod jeg ikke rigtig meningen med dem, men på et tidspunkt giver det virkelig en fantastisk smuk mening, som er sindsyg romantisk. En anden ting som er rigtig spændende i bogen er Lennie forhold til sin mor/ mangel på samme mor. Man ved ikke rigtig, hvorfor hun ikke længere er til stede, og savnet efter hende er der, men heldigvis har Lennie en fantastisk bedstemor.

I bogen er der rigtig mange referencer til “Stormfulde højder” som er Lennies ynglings bog, jeg har aldrig læst bogen, og det gjorde, at jeg mistede nogle pointer, men det er bestemt en bog der er på min TBR liste – specielt nu der er kommet en ny udgave.

Hvem vil jeg anbefale bogen til?

Jeg vil anbefale den til YA fan som elsker de lidt mere dystre og sørgelige romaner som ikke er evig solskin. Hvis du kunne lidt “Jeg levede” vil du også kunne lide denne bog.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar

 

 

Advertisements