Tags

, ,

Mange bogblogger har de seneste dage postet indlæg om det der må kaldes alle bogelskers juleaften nemlig Bogforum, nu er det så min tur. Mine indlæg vil ikke kun handle om Bogforum, men hele min tur til København som blev en fantastisk weekend med en masse kulturelle oplevelser med Bogforum som det helt store.

Torsdag morgen tog jeg bussen tideligt indtil Aalborg Station for at nå toget til København. Jeg havde taget læsestof med, og fik læst næsten halvdelen af “Jeg levede” af Gayle Forman.

Aalborg station tidligt om morgen

Aalborg station tidligt om morgen

Da jeg lidt over kl. 13 kom til København blev jeg inkvarteret på Generator Hostel, hvor jeg desuden altid bor når jeg er alene i København.

IMG_20151105_142606Efterfølgende gik jeg ned i byen for at shoppe, da jeg vidste der ikke ville være meget tid til det de andre dage. Jeg havde specielt glædet mig til et gensyn med Politikens Boghal som bare er fuldstændig fantastisk for bogelskere. Jeg købte ikke noget, da jeg regnede med at jeg nok skulle finde noget til Bogforum.

Den aften valgte jeg at gå tidelig i seng, da jeg havde sovet dårligt dagen inden, men også fordi jeg var pænt forkølet.

Fredag

Kl. 8.30 var jeg til foredrag om Moden i Matador, og da jeg er kæmpe Matador fan var det et must, og det var virkelig godt lavet.

Da det sluttede gik turen mod Bogforum. Jeg havde været til det for to år siden men dengang var jeg ikke så stor en bognørd, og jeg havde heller ikke sat mig ind i hvem der kom. Det havde jeg heldigvis denne her gang. Selvom jeg lige da jeg kom blev lidt stresset af alle de stande og alle de scener og hvordan skulle jeg finde rundt? Men jeg fandt egentlig hurtigt logikken, og fik oplevet en masse og hørt en masse forfatter. Jeg valgte ikke at høre så meget af hver forfatter, men så en masse. Jeg mødte også en masse andre bogblogger som jeg allerede havde mødt til bogbloggertræffet i september. En af de lidt sjovere møder var da jeg mødte forfatteren Christina Bonde på Tellerups stand og ikke vidste hvem hun var, jeg synes jeg genkendte hende fra et eller andet men hvad, jeg var bare lidt forvirret over at møde en der hed det samme som mig til fornavn. Det var først senere jeg fandt ud af hvem hun var.

Jeg var desuden også til reception på Alvildas stand i anledningen af Lene Kaaberbøls 40 års forfatter jubilærum. Kagen smagte desuden fantastisk.

Lene Kaaberbøl holdte reception på Alvildas stand, tak for kage og sodavand

Lene Kaaberbøl holdte reception på Alvildas stand, tak for kage og sodavand

En af de store oplevelser var at se Lise Nørgaard (Matadors forfatter) desværre var der noget galt med lyden i hendes mikrofon så man ikke kunne høre hende, men jeg så hende. Det med mikrofonerne var desværre et tilbagevendende problem under hele bogforum. IMG_1261

Ved 16.30 valgte jeg at vende tilbage til vandrehjemmet, da aften stod på Romeo og Julie i Skuespilhuset. Det var fantastisk, det var virkelig flot. Jeg havde læst stykket først, hvilket jeg tror var en god ide for så kendte jeg hele stykket, og kunne bedre forstå det.

Det var afslutningen på en lang, men fuldstændig fantastisk dag. I næste indlæg fortæller jeg om lørdag og søndag som også blev nogle fantastiske dage.

Advertisements