Tags

, ,

For en uge siden var der readathon og i dag anmelder jeg en af de bøger, som jeg fik læst i dette læsedøgn.

Fra bagsiden..

Det kører for 17-årige Alex – i hvert fald på overfladen. Hun er smuk og smart, og så er hun bedsteveninder med skolens mest populære pige, M.

Pigerne keder sig dog i deres lille forstadsflække og beslutter sig for at udforske Los Angeles’ pulserende natteliv. De udgiver sig for at være 19 år og mæder to ældre, rige fyre, som tager dem med til cool fester i store Hollywood-villaer og på tjekkede natklubber. Disse weekendture til byen bliver den perfekte afledning for Alex, som i smug kæmper med dalende karakterer, en fraværende far og en mor, som ikke forstår hende.

Men da den umiddelbare sjov begynder at stilne af, er Alex nødt til at overveje sit venskab med M, som skjuler hemmeligheder bag sit perfekte Burberry-ydre.

Bedømmelse..

Det er en bog som jeg egentlig har glædet mig rigtig meget til at læse, og måske derfor sidder jeg også med en lidt flad fornemmelse, selvom bogen faktisk er udmærket. Det står hurtigt klart at Alex er en pige som har problemer. Hun er gået fra at være pigen med de høje karakter og yderst aktiv i det sociale liv på skolen til at være ligeglad med det hele. Jeg mangler bare at vide, hvorfor? Man får at vide, at hun har en fraværende far, men det lyder som om det er flere år siden han forlod dem – ja faktisk da hun var noget yngre. Så hvad er problemet som har afsted kommet denne ændring, det synes jeg, at jeg mangler svar på.

Bogen er fra 2005 og det kan man godt mærke i de forskellige referencer til skuespiller osv. Der er mange referencer til skuespiller som var toppen dengang, men ikke længere er det. Det virker desuden fint med alle de referencer. Desuden er det lidt mærkeligt at hovedpersonen har fastnettelefon, og ja de socialemedier ala Facebook ikke er en del af bogen, men sådan var det jo for 10 år siden.

Efterfølgende har jeg tænkt på, at det kunne være rigtig spændende, hvis man havde fulgt noget af handlingen fra M’s synsvinkel, da jeg på mange måder synes hendes historie er langt mere spændende end Alex’.

En lille ekstra ting som jeg blev lidt træt af, det var forholdet til hendes far, det er den samme historie igen og igen, og jeg vil egentlig bare gerne læse noget andet.

Min holdning til slutning: Jeg synes slutningen var lidt for happy ending, og bogen ligger lidt langtid op til slutningen, derfor synes jeg egentlig også bogen var for lang.

Hvem vil jeg anbefale bogen til:

Hvis du kunne lide Alyson Noëls roman “Forbandede sommer” (anmeldt her) vil du også kunne lide denne roman. Selvom den er noget anderledes har den alligevel også lidt af det samme. Hvis du i 90’erne (eller nu) elskede Beverly Hills 902010 er jeg 100% sikker på du også vil kunne lide denne roman. Alex og M minder nemlig lidt (meget) om personer fra serien.

3,5/5

Tak til Forlaget Alvilda for dette anmeldereksemplar

IMG_1241

Advertisements