Tags

, ,

I weekenden deltog jeg i mit andet readathon. Jeg havde før maratonen været itvivl om jeg ville deltage igen, da jeg sidste gang blev helt stresset af at læse, hvor meget andre læste, og hvor lidt jeg selv læste. Men jeg havde en del anmeldereksemplarer som jeg gerne ville læse, og jeg tænkte, at nu var jeg blevet et halvt år klogere, og forhåbentlig også mere bevidst om ikke at stresse over at jeg er lidt en langsom læser.

Jeg havde inden døgnet begyndte været på arbejde, og var lidt træt da døgnet begyndte. Jeg begyndte med Hold me closer, som var en lille sjov musical som egentlig stammer fra Will Grayson, Will Grayson.

Efter jeg havde spist aftensmad begyndte jeg på Næsten 19. Jeg opdagede så at den nye sæson af Downton Abby begyndte på DR1 og det skulle jeg se, da jeg elsker serien.

Da jeg havde set det afsnit fortsatte jeg læsningen, men kunne godt mærke at trætheden var kommet over mig, og faldt i søvn ca. 0.30.

Næste morgen fik jeg læst bogen færdig og fortsatte med Vores død. Jeg manglede ca. 35 sider da Readathon var færdig, men jeg fik læst det senere. Det var en ret mystisk bog, som jeg havde lidt svær ved at hitte rede i.

Jeg er egentlig ret godt tilfreds med, hvad jeg fik læst, selvfølgelig ville jeg godt have læst noget mere, men synes det var fint. Jeg tror til næste readathon, at jeg skal vælge bøger af lidt mere forskellige genre, da jeg let kom til at blande bøgerne sammen, specielt Næsten 19 og Vores død som havde nogle fælles træk. Desuden havde jeg få dage før læst 7 dage, som jeg også fik blandet ind i det.

wpid-wp-1445115491053.jpeg

Trætheden var ved at melde sig..

wpid-wp-1445086261702.jpeg

Te blev der drukket, og jeg elsker min nye Kähler krus

wpid-wp-1445169918270.jpegwpid-wp-1445096273672.jpegwpid-wp-1445155691926.jpeg

Reklamer