Tags

, , ,

Efter jeg havde læst Verdens Vinter som havde mange sider med meget små skrift var det ret mærkeligt at læse denne bog, med meget stor skrift. Hvad jeg synes om bogen kan du læse senere i anmeldelsen.

Fra bagsiden..

En uge kan ændre alt. Kez er smuk og populær – og en tyran, som sårer alt og alle. Jess er overvægtig og kejtet – og et nemt offer. Men så opdager Jess, at der er en, som vil hjælpe hende. Problem? Han er Kez’ kæreste. Nu bliver situationen rigtig modbydelig.

Bedømmelse.

Det er en bog der omhandler mobning, mobning på en rigtig realistisk måde. Det er en rigtig god ide at bogen både følger mobber og offer. Dette gør at man ser det fra begge sider. Det der fangede mig meget var specielt mobberens synsvinkel og hendes liv. Det var dejligt når man selv har oplevet mobning at mobberen måske ikke lige har det perfekte liv som man troede personen havde.

Det er en hurtig bog, at læse, men man glemmer bestemt ikke lige bogen med det samme, da den virkelig rørte mig. Jeg var ikke voldsom vild med slutningen, men på den anden side kunne den nok heller ikke slutte anderledes når den er til det yngre publikum som måske står i lignende situationer. På mange måder synes jeg bogen er god, men i personkarakteristikken er den meget steotyp og man forundres ikke. Fædrene i bogen er nogle svat, og mødrene er nogle lette ofre, årh!!! det bliver lige lidt for meget – ja det havde gættet agtigt..

Jeg synes bogen er værd at læse, og som uddannet dansklærer er jeg heller ikke itvivl om at den ville være fantastisk til undervisningen, da den netop sætter fokus på det meget alvorlige emne mobning.

Tak til Forlaget Alvilda for dette anmeldereksemplar

3/5

IMG_1242

Reklamer