Nogengange er forventningens glæde den største, og det var bestemt også tilfældet med denne bog, som på alle måder skuffede mig.

Beskrivelse..

Da den rige og magtfulde Caleb Devereauxs elskede lillesøster bliver kidnappet, må han gribe til utraditionelle midler for at finde hende igen. Ude af sig selv opsøger han en smuk og følsom ung kvinde, som er kendt for sin evne til at se de ting, der ellers er usynlige for det blotte øje.

Ramie St. Claire er i stand til at føle andres smerte og kan derfor finde mennesker, der lider i det skjulte. Men hendes enestående evne har en pris: Hver gang hun bruger den, mister hun et stykke af sig selv. Da hun hjælper den desperate og uimodståeligt tiltrækkende Caleb med at finde sin søster, er det derfor nær ved at tilintetgøre hende. Selvom hans erotiske kraft drager hende til sig som en magnet, er hun nødt til at holde sig så langt fra ham som overhovedet muligt for at redde sig selv.

Caleb er tynget af skyld over den smerte, han har forårsaget Ramie, og han er fast besluttet på at råde bod på den skade, han har forvoldt. Men bedst som han tror, at Ramie er forsvundet for altid, dukker hun op igen. Hun er i knibe, og hun har brug for hans hjælp. Og denne gang er Caleb villig til at risikere alt for at beskytte hende – også sit hjerte.

Bedømmelse..

Da jeg bedømte bogen på Goodreads skrev jeg følgende:” En bog der bare ikke fungerer. Blandingen af spænding, fantasy og erotik virker mærkelig. Maya Banks er god til erotiske romaner, men denne bogs forsøg på at sidde på tre stole på engang gør den til hendes dårligste roman” Dette rammer meget godt hele min oplevelse af bogen, for det er historie som aldrig kommer til at fungere. Maya Banks prøver virkelig, at overkrydre bogen, hvilket gør at historien bliver trættende at læse. Bogens personer virker kedelige og endimensionelle. Jeg bliver ikke på noget tidspunkt grebet af historien, men mere ligeglad med personerne, for hvad vil de egentlig fortælle mig? Selvfølgelig er der kærlighed med i historien, men den virker bare så pludselig, ligepludselig elsker hovedpersonerne hinanden, og selvom det ikke kommer som en overraskelse for mig, synes jeg den kærlighed lige er mærkelig nok. Bogen fokusere meget på det overnaturlige, hvilket slet ikke fungere for Maya Banks, det virker så usandsynlig og utroværdig, at det er lidt til at grine af. Bogen prøver virkelig på at være spændende, men det falder til jorden mindst ligeså hurtigt.

Så hvad er der så positivt at sige om bogen? Den er rimelig hurtigt læst, og så er jeg glad for jeg ikke har købt bogen.

1/5

IMG_1214

Reklamer