Genbrugsguld

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker genbrugsting, og ofte når jeg er i en ny by skal jeg lige et kig ind i den lokale genbrugsbutik. Jeg bedømmer ofte en genbrugsbutik ud fra deres bøger – er bøgerne gode og til en rimmelig pris er jeg også langt mere positiv overfor butikken.

Jeg har i mange år købte mange bøger i diverse genbrugsbutikker, men det er først det seneste år, jeg virkelig har går målrettet efter de brugte bøger. Genbrugsbutikker er et fantastisk sted, at finde gamle klassikere, og der har jeg virkelig fundet mange, men nogle gange er jeg også heldig at finde ret nye bøger, som jeg kan finde henne i boghandlen til omkring 300 kr, og jeg har kun givet en 10’er.

En af de bedste kup jeg har gjort stammer for flere år siden, hvor jeg købte Jane Austens “Stolthed og Fordom” for ca. 5 kr. Bogen blev læst på få dage, og kærligheden til denne klassikere begyndte. Men jeg har også gjort andre gode indkøb bl.a. “Skyggen” som kan ses på billedet købte jeg igår til 5 kr. og den glæder jeg mig meget til at læse. Jeg har også købt mange klassikere, bl.a. af Hans Scherfig, Hans Kirk, Tove Ditlevsen og Herman Bang som jeg alle synes var fantastiske forfattere.

Der er desværre i forhold til butikker meget skidt i mellem, butikker som tager fuldstændig overpris, og hvor man næsten kan købe bogen billigere i boghandlen end hos dem. Jeg vil nævne tre genbrugsbutikker som jeg elsker, og som har et godt prisniveau.

Den første er Danmissions store genbrugsbutik i Svenstrup syd for Aalborg. Her har jeg virkelig købt mange bøger, og jeg har købte mange paperback helt ned til 2 kr. De har alle mulige slags bøger, nye, gamle, børne, voksne og kogebøger. Her har jeg bl.a. fundet “Alkymisten”, “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” og Laura Ingless Wilders “Det lille hus i den store skov” og mange mange flere.

I Hammel vest for Aarhus, hvor min mor bor ligger der en genbrugsbutik, hvor kælderen er fyldt med bøger, og de fleste koster kun 5 kr. stykket. Her har jeg blandt andet fundet “Stolthed og Fordom”, og “Stormfulde højder”.

I går kom der så en ny butik på listen, det var Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Skørping, hvor de ikke har overdreven mange bøger, men det var et godt udvalg med mange spændende titler både for voksne og børn, desuden havde de en masse møbler og porcelæn som det bestemt også var værd at se på. Jeg fik købt lidt forskelligt, men kan bl.a. nævne “Skyggen” og “Sofies Verden” til kun 5 kr. stk.

Nu håber jeg bare jeg kommer til at læse nogle af alle de bøger.. For bøgerne i genbrugsbutikkerne repræsentere meget, hvad jeg gerne vil læse.

Går I også på bogjagt i Genbrugsbutikker, og har I nogle i gerne vil anbefale så må I gerne skrive en lille kommentar..

Lidt af alt det genbrugsguld jeg har fundet i diverse genbrugsbutikker

Lidt af alt det genbrugsguld jeg har fundet i diverse genbrugsbutikker

2 tanker om “Genbrugsguld

  1. Åh, skønne og billige genbrugsfund er virkelig noget af det bedste! Jeg køber derfor også virkelig ofte bøger i genbruger – for det er simpelthen så skønt at kunne købe stort set nye bøger til næsten ingenting. Selvfølgelig er der også en masse skrammel i blandt, men der findes også bare så mange skatte 🙂

    Jeg elsker personligt også Danmissions butik i Svenstrup – der har jeg virkelig fundet en masse skønne bøger inde. Desuden smutter jeg også altid forbi Blå Kors i Skalborg (lige ved City Syd), når jeg er på tur, for selvom deres udvalg og bøger ikke er det bedste, så kan man altså også være heldig at støde på noget godt der. Jeg er især vild med deres bord, hvorfra man kan fylde en pose til 10 kr. Der plejer jeg i hvert fald ofte at finde noget godt – til den pris kan man jo let eksperimentere lidt. Desuden svinger jeg stort set altid forbi genbrugen på John F. Kennedys Plads, når jeg er inde i byen. Der kan man nemlig også ofte finde lidt billige kup 😀

    Like

  2. Åh ja, jeg er også vild med at gå på jagt efter genbrugsbøger. Hvis du nogensinde kommer forbi Kalundborg på en tirsdag (!), så har de et ugentligt genbrugsmarked ‘Spildopmagerne’, hvor der er en rigtig god bogafdeling. De fleste bøger koster 10 kr. stykket, men der er også bøger som koster mere (her kan du dog forvente en bog der er ‘så god som ny’). Der har jeg efterhånden købt en del bøger.

    Like

Skriv en kommentar