Tags

,

I mens jeg læste denne bog, forelskede jeg mig i tv-serien “Downton Abbey” hvilket viste sig at være en fantastisk kombination.

Forlagets beskrivelse..

Romantisk slægtsroman, der tager læseren med på en rejse gennem det 20. århundrede – fra de indiske maharajaers storslåede paladser til de statelige engelske herresæder.Indien 1911. Pigen Anahita kommer fra en respektabel, men fattig indisk familie. Da hun møder den indiske prinsesse Indira og knytter et stærkt venskab til hende, viser der sig imidlertid en vej ud af fattigdommen. Anahita får nemlig mulighed for at rejse med Indira til England og gå på kostskole der. I England møder hun også Donald Astbury, der er arving til det smukke og afsidesbeliggende gods Astbury Hall.Næsten hundrede år senere kommer Anahitas oldebarn, Ari Malik, til Astbury Hall for at forske i sin oldemors historie. Her møder han den berømte amerikanske skuespillerinde Rebecca Bradley, som er på godset for at indspille en film, og sammen begynder de at grave i Astbury-slægtens mørke hemmeligheder.

Bedømmelse

Allerede langttid før denne bog udkom glædede jeg mig til at læse denne bog. Jeg forelskede mig dybt i forsiden på Saxo, og må indrømme at jeg fortsat elsker forsiden. Hvordan indholdet så var, var jeg mere spændt på, for nogle gange er en flot forside ikke lig med et godt indhold. Her viste det sig heldigvis at være godt indhold også. Det var en bog som rørte mig dybt, alt den modgang som Anahita møder, men fortsat kæmper rørte mig dybt. Bogen har en sørgelig handling, hvor fortidens valg viser sig at have konsekvenser for nutiden.

Bogen er inddelt i kapitler, hvor man følger Anahita i 1910’erne og 1920’erne og kapitler hvor man møder Rebecca som er en fatteret skuespiller som ankommer til Astbury og vivles ind i Astburys spøgelser fra fortiden. Personligt synes jeg Anahitas historie er mest spændende. Rebeccas historie giver god mening i forhold til fortiden, men til tider virker den lige lovlig urealistisk og for fantasifuld.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, hvor man får et glimrende indblik i, hvordan vilkårene var for unge piger omkring 1. Verdenskrig. Den giver også et udmærket indblik i de højere klasser i England og Indien.

4/5

midnatsrosen

Reklamer