Tags

, ,

Cecilia Ahern er en af de mest populære chicklit forfattere, og jeg ville virkelig gerne kunne finde kunsten at forelske sig i hendes bøger, men det har bare ikke lykkedes for mig endnu..

Fra bagsiden..

En sen nattetime, da Christine Rose er på vej hjem over Ha’Penny Bridge i Dublin, ser hun en mand, der skal til at kaste sig i floden. Det lykkes hende at få overtalt manden, der hedder Adam, til at komme ned, og de indgår en aftale. Hun får 14 dage til at vise ham, at livet er værd at leve, men hvis han ikke har ændret mening, når han fylder 35 om to uger, vil han tage sit liv.    

Men Christines liv er mildest talt heller ikke perfekt. Hun har forladt sin mand og har problemer med både familie og arbejde, og efterhånden som deres deadline nærmer sig, må hun indse, at Adam ikke er den eneste, der har brug for en hjælpende hånd. 

Bedømmelse..

Som jeg skrev indledningsvis ville jeg virkelig gerne elske Cecilia Ahern, for hun skrever nogen chicklit bøger som faktisk virker spændende når jeg læser bagsideteksten, men når jeg så kommer igang bliver jeg skuffet. I denne bog vil Ahern gerne fortælle om selvmord, og det er da både et vigtigt og spændende emne, men problemet er bare at Ahern vil fortælle så meget på så lidt plads. I bogen kommer der en masse sidehistorier, som gør at hovedhistorien drukner og bliver uinteressant. Uden at spoile for meget gættede jeg hurtigt slutningen, for det ligger meget til genren at der skal være en happy ending, og derfor kunne historien heller ikke fange mig. Læseoplevelsen blev bestemt heller ikke bedre af at der netop skal fortælles så meget at jeg ikke kunne hitte redde i hvad der skete, og personerne faktisk blev ret ligegyldige for mig.

Jeg vælger trods min modvilje at give bogen 3 ud af 5 for det er en udmærket bog, hvor det er tydeligt, at Ahern er en udmærket forfatter og ideen er god, men den er vag i dens forsøg på at fortælle så meget på så lidt plads.

Jeg opnåede ikke at finde kunsten at forelske mig i Cecilia Ahern ved at læse denne bog, men har fået fat i en masse bøger af hende gratis, så kan det være at en af dem kunne være så heldige at vinde mit hjerte.

3/5

Kunsten at forelske sig

Advertisements