Tags

, ,

Er det bare mig, men har I også svært ved at få øje på hvor sommeren bliver af? I dag anmelder jeg en rigtig sommer bog, skrevet af Alyson Noël

Handling.. Colbys forældre skal skilles, og sender i den forbindelse Colby til Grækkenland i tre måneder for at besøge hendes mærkelige moster. Colby er bestemt ikke glad for at komme afsted, hun har lige scoret skolens mest populære fyr, og blevet bedste veninder med skolens mest populære pige, så hvorfor skal hun af sted til en lille kedelig græsk ø, langt langt væk. Hun prøver desperat at komme tilbage til USA igennem diverse breve til hendes mor og far, samtidig med at hun skriver blogindlæg om hvor forfærdelig øen er. Hun forsøger også at holde venskabet med Amanda ved lige, samtidig med at hun bliver mere og mere desperat efter at høre fra Amanda og nyt om fyren hjemmefra. En dag møder hun Yannis, og alt forandre sig, nu er øen ikke længere så kedelig…

Bedømmelse..

I begyndelsen af bogen synes jeg virkelig den var kedelig og der skete ikke rigtig noget. Jeg blev lidt træt af Colby som bare satte sig på tværs, og mest af alt frygtede for sin popularitet. Men på en eller anden måde vendte historien og blev meget hyggelig. Det er ikke en dyb historie, hvor jeg sad og var voldsomt spændt på hvad der skete, men en god sommerhistorie. Jeg skulle vende mig meget til, at alt i bogen er skrevet i dagbogs-, mail-, og postkortform, dette gjorde fortællingen til tider lidt mærkeligt, men som tiden gik i bogen blev specielt dagbogsnotaterne mere naturlige at læse, hvor jeg måske synes den mistede hvad jeg opfattede som dagbog.

Jeg vil anbefale bogen til dig der elsker sommerferiebøger som f.eks. “Sådan ser lykken ud”.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

3/5

Forbandede sommer

Reklamer