Så blev det tredje del af Wall-flower serien, hvor jeg virkelig elskede de to forrige romaner. Se om også denne bog faldt i min smag.
Handling..
Evie er den tredje Wall-flower og den mest generte af de tre. Hun bliver underkuet af hendes mors familie, og hende eneste måde til at undslippe dem er at gifte sig. De har allerede fundet en til hende, men hun stikker af og gifter sig med skørtejægeren St. Vincent som man allerede stiftet et dårligt bekendtskab med i “Efterårets luner” Han har brug for de penge som Evie har udsigt til.
Evie mærker snart at der bag St. Vincents snobbet ydre er en kærlig og omsorgsfuld mand. Han drages mod sin egen forventning mod Evies smukke sind, og må indse at han er blevet ramt af Amors pil, og vil gøre alt for hende. Evie er en viljestærk kvinde som ikke lader sig forføre af Vincents normale tricks, og han må tage nye midler i brug for at vinde Evies hjerte,
Bedømmelse..
Allerede da jeg læste den første bog i serien var jeg solgt, den fortæller en historie på en spændende og fangende måde. Selvom de tre (indtilvidere) bankevarmer egentlig har samme udgangspunkt formår forfatteren at gøre fortællingerne meget forskellige og spændende.
“Vinterens løfter” har indtil videre været min favorit. Personskildringen af Evie og St. Vincent synes jeg var fantastisk, hvor jeg i den forrige bog så St. Vincent som en skurk blev han pludselig en dyb sympatisk person og Evie viste en styrke og selvstændighed som jeg ikke havde set komme. I denne bog fokuseres der meget på det man ikke lige ser ved første øjekast. St. Vincent havde aldrig set hvor vidunderlig Evie var, da han ligesom andre dømte hende ud fra at hun stammede.
De andre Wall-flowers har ikke voldsom meget betydning, men dukker op hist og her, og som rigtig gode veninder.
Bogen giver et fint tidsbillede af 1800-tallets Over- og underklasse. Hvor man i de forrige mest har beskæftiget sig med Overklassen er der også blevet plads til underklassen, og de sygdomme, leveregler og fordomme som hersede i denne klasse.
Endnu engang har det lykkedes Lisa Kleypas at lave en historisk erotisk romantisk roman med noget på hjertet, og jeg er endnu en gang hensunket i den nydelse det er at læse serien.
5/5
Pingback: Valentines læsning | Ruskjærs bøger
Pingback: Frist mig i den blå time | Ruskjærs bøger
Pingback: Gift ved daggry | Ruskjærs bøger