Når jeg læser nogle bøger ville jeg ønske jeg kunne læse endnu hurtigere, fordi oplevelsen er så god så jeg bare ikke kan vente til at læse videre. Bogen tog næsten en uge, at læse, men jeg har nærmest heller ikke haft tid til at læse i denne uge, men denne bog gjorde, at jeg virkelig ville ønske, jeg havde mere tid. 

Handling…

Violet og Finch mødes ude på skolens klokketårn, hvor Violet forsøger, at gøre en ende på livet. Violet har inden for det seneste år mistede sin højt elsket storesøster i en bilulykke, og tynges stadigvæk af sorg over tabet af storsøsteren. Violet er (var) den populære pige i high school som kun venter på at high school kan slutte og hun kan komme så langt væk fra Indiana som overhovedet muligt. Finch derimod er den upopulære dreng i skolen som bliver kaldt freak og som har et hæftigt temperament. Finch er en dreng der kredser meget omkring emnet selvmord, og undersøger forskellige måder at begå selvmord. Finch og Violets møde i klokketårnet bliver begyndelsen på et smukt eventyr , hvor de imens, de laver et geografiprojekt forelsker sig hovedkulds i hinanden,  men vil kærligheden overleve Violet og Finchs dæmoner.

Bedømmelse…

Som jeg nævnte indledningsvis elskede jeg denne bog, og det gjorde jeg virkelig. Jeg har ofte læst bøger, hvor det kun var en bestemt del af bogen, jeg elskede, men med denne bog elskede jeg alt eller i hvertfald det meste. Den er skrevet på en rigtig fantastisk måde i forhold til at Finch erManiodepressiv. Hvor han det ene øjeblik kan overkomme alt, og alt er vidunderligt, til at han bogstaveligtalt lukker sig inde i et skab. Jeg synes beskrivelsen af, at ingen i hans omgangskreds rigtig ligger mærke til, og siger at sådan er det bare nogen gange med Finch er realistisk og godt beskrevet. Violet som nok er den eneste udover skolepsykologen som opdager, at noget er galt er desværre også meget realistisk. Violets skyldsfølelse både over for hendes søster og overfor Finch beskrives også flot. 

På forsiden er der et klistermærke, hvor der står, at det er til alle John Green fans, og det er jeg jo. Jeg kan sagtens se, at den minder meget om John Greens bøger, men det er der egentlig mange ungdomsromaner der gør. Det den har til fælles med John Greens “En flænge i himlen” er den store ungdomskærlighed, forholdet til døden, og det at tage et alvorligt emne op. 

Denne bog er en af de bøger, hvor jeg synes det var et godt efterskrift fra forfatteren, som giver en god fornemmelse af hvorfor forfatteren har skrevet netop denne bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, og dette har intet at gøre med den meget positive bedømmelse, jeg elsker bare denne bog…

5/5 



Reklamer