Tags

, ,

Travlhed gør desværre, at jeg er kommet til at forsømme min blog, og desværre også min læsning. Men her er en af de bøger jeg har fået læst, og som helt klart er værd at læse.

Handling..

40 tingI bogen møder vi Amy, en pige som har styr på sit liv. Hun har en sød kæreste, en fantastisk veninde og hun klarer sig godt i skolen, og intet kan forhindre hende i at komme på Oxford efter gymnasiet, troede hun… Oven i hendes perfekte liv har hun en brevkasse, hvor hun rådgiver andre unge i hvordan de får styr på deres liv.
En dag begynder der en ny dreng på Amys skole, Pete. Pete er en badby og Amy drages imod ham selvom hun ved det er forkert. Ligepludselig forandre alt sig i Amys liv, forældrene går fra hinanden, kæresten er hun måske slet ikke forelsket i, og den bedste veninde får nok, og hvad er der ved at ske med Amys mave?

Beskrivelse..

Det er en rigtig god Young-Adult bog, som er let at læse. Måske følte jeg mig lige gammel nok til bogen. Det er en bog der er skrevet af en canadisk forfatter om en engelsk pige. Handlingsmæssigt minder den meget om den amerikanske moral om abort og teenagemødre.
Da jeg læste bogen synes jeg den mindede meget om tv-serien “The Secret Life of the American Teenager” og filmen “Juno”.
Den er god til, at beskrive de problemstillinger som en ung mor kommer i når hun skal vælge at få et barn. Selvom jeg måske synes bogen har en lidt for lykkelig slutning synes jeg den fortæller historien på en ikke alt for sukkersød måde.

Young-Adult bøger er egentlig aldrig noget jeg har læst meget af, men efter at have stiftet bekendskab med bl.a John Greens bøger er jeg blevet ret vilde med dem. Jeg synes de har et utrolig spændende univers, hvor der ikke tales nedsættende eller bedrevidenden til de unge, men til dem hvor de er i livet. Denne bog har måske lidt for meget amerikansk graviditets prædiken over sig, men det er en bog jeg synes var udmærket at læse, desværre var der en del stave- og ordstillingsfejl som irriterede.

☆☆☆☆☆

 

Reklamer