Tags

,

Det var måske ikke lige kærlighed ved første blik, men kærligheden kom utrolig hurtig..en mand der hedder ove

Beskrivelse..

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham ”bitter” og ”en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant!Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen. En begivenhed Ove benævner som ”statskuppet”.

Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg. Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger. Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.

Bedømmelse..

Jeg var lidt skeptisk overfor denne bog, jeg havde hørt den var god, men synes faktisk den lød lidt kedelig på bagsiden. Jeg begyndte at læse den, men blev hurtigt overbevidst om at det var en fuldstændig fantastisk bog, som var svær at ligge væk igen. Jeg læste den stortset imens jeg ventede i diverse lufthavne i USA.. Bogen gjorde ikke ventetiden lang, for det var en utrolig velskrevet historie, som evnede både at være sjov og sørgelig. Jeg elskede Oves tanker og hans stædighed, jeg elskede hans store kærlighed til sin kone. Jeg græder normalt aldrig når jeg læser bøger, men midt i J.F. Kennedy lufthavnen kunne jeg ikke lade være med at få tårer i øjnene, da Ove beskriver, hvordan hans kone kom til skade og mistede deres barn. Jeg var også vild med det forløb som Ove gennemgår og til slut finder en mening med livet trods tabet af sin kone, som det er tydeligt var hans mening med livet.

Kort sagt jeg elskede denne bog, og kan ikke andet end anbefale den til alle der gerne vil læse noget godt litteratur.

RRRRR

Advertisements