IMG_0904Sjældent har jeg kæmpet for at læse en bog som denne.. Kun læst fordi jeg fik den som anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

Titel: Året Rundt

Forfatter: March Krak-Nielsen

Sidetal: 328

Udgivet: 2014

Forlag: Mellemgaard

Fra bagsiden: Tiden går, og ting sker. Sådan har det altid været; sådan vil det altid være. Men hvad lærer vi egentlig, når det ene år afløser det andet, og tilværelsen udspiller sig rundt om – og hen over hovedet på – os?

Med den atypiske roman Året rundt stiller March Krak-Nielsendette spørgsmål. Det kunne for den sags skyld være et hvilket som helst år, manden på bænken lever igennem, men nu blev det 2012. Og han oplever for finanskriser og fodboldkampe, kongelige dåbsfester, verdens formodede undergang og en død pingvin i et barkøleskab.

Manden på bænken er en jævn mand. Han stiller ikke de store krav til tilværelsen, og han synes derfor, han godt kan tillade sig at være kritisk, når det ikke lykkes andre at løse de udfordringer, vi alle står over for. Men han kan også give ros, når det er på sin plads. Og han er altid frisk på at give livet en chance til. Han holder af os andre og lærer noget af os. Måske vi kunne gøre det samme?

Bedømmelse: Som jeg skrev indledningsvis var jeg bestemt ikke vild med denne bog. Jeg fandt hurtigt ud af, at den ikke interesseret mig, hvilket resulterede i at den er læst af flere omgange, når min vrede over bogen var fortabet sig, for så igen at blusse op. Det kan godt være det er en god ide, at lave en bog omhandlende begivenhederne i et bestemt år, det synes jeg bare ikke det er. For mig var det som at læse Året der gik 2012. Alle begivenheder blev ridset op, nogen gik forfatteren helt i selvsving. Min første vrede omhandlede det kapitel der omhandlede Mærsks død. I kapitlet følger man et MEGET kedeligt interview af to eksperter i Mærsk, Interviewet er kedeligt og det synes manden på bænken også det er. Men når det er så kedeligt hvorfor skal jeg så høre om det på over 10 sider? Der er mange afsnit som er utrolig langtrukken hvor det virker som om forfatteren er gået helt i selv sving. Jeg bliver irrieteret over alle de mennesker man møder. Jeg ville virkelig have ønsket at der var færre personer og Manden på bænken ikke var den eneste tilbagevendende person.

Udover bogens handling som ikke interesseret mig, ville det være dejligt med lidt bedre korrekturlæsning. Når man i afsnittet om Kjeld og Dirch pludselig skifter fra at kalde Kjeld for Keld bliver jeg ret irrierteret.

Nå men der skal også lidt ros til denne bog, for min anmeldelse bærer præg af bogen ikke var noget for mig. Den har momentvis gode historie. F.eks. den om det perfekte røveri og den med pingvinen i lastbilen. Forfatteren har en udmærket humor som desværre kun momentvis bliver overført til mig. Jeg vil sige, at hvis man er vild med Faktion vil man synes den er fantastisk.

RRRRR

Advertisements