Titel: Spektrum #Leoniderne

Jeg læste denne bog på ereolen.dk så gik desværre glip af denne smukke forside… Forsiden er hentet hos saxo.dk
Forfatter: Nanna Foss
Sidetal: 541
Forlag Tellerup
Udgivet: 2014
Fra bagsiden: Hvornår startede det egentlig?
Med den gamle dame der beskyldte osfor verdens undergang?
Med drømmen om de lysende hænder?
Med kompasset der gav os brandsårene?
Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne
og et mystisk prismesmykke.
Dagen efter får hun et chok,
da drengen starter i hendes klasse.
Før Emilie får set sig om,
har hun trekantede ar i håndfladerne,
og hendes skolekammerater begynder at kunne
uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå
at blive en del af kaosset.
Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …
Bedømmelse: Hvor ville jeg gerne sige, at jeg elskede denne bog, men det kan jeg ikke. Der gik rigtig langttid før jeg egentlig blev interesseret i bogenshandling. Jeg synes der gik for langttid før der for alvor skete noget. Jeg synes det var meget tydeligt at det er en del af en større serie, for den sidste halvdel af bogen var rigtig spændende, og lagde op til en spændende forsættelse.
Nanna Foss er debutant, men en meget lovende debutant, og selvom bogen ikke fangede mig 100% synes jeg hun skriver rigtig godt. Hun har en evne til at beskrive personerne på en måde som gør dem helt levende for mig. Jeg synes det er dejligt i en bog som henvender sig til teenager, at der ikke bliver set ned på dem, og de også bliver udfordret rent intellektuelt. Til tider var jeg måske lidt itvivl om personernes alder. Vi får at vide, at Emilie er 15 år, men på nogle tidspunkter virker hun og også de andre personer ældre end de egentlig er. Jeg blev specielt fanget i de afsnit hvor Emilies evne til at tegne ting der kommer til virkelighed bliver beskrevet. Jeg håber der vil komme mere af det i de næste bøger.
Udover “Udvælgelsen” af Kiera Cass var dette mit første møde med Science Fiction. En spændende genre som jeg lige skal vende mig til.
RRRRR
Du tager så mange spændende ting op her! Hvad skal en forfatter “vise” med sin debutroman? Er det f.eks. nok, at personerne kommer til live – det er jo rigtig svært at skabe. Jeg tænker, på beskrivelsen fra bagsiden, at plottet nok kunne have været tænkt mere originalt, uden at jeg har læst bogen, men det med at blive suget mere og mere ind i en magisk verden, er lavet rigtig mange gange før.
Det næste er at udfordre teenagere og ikke snakke ned til de læsere. Jeg skriver selv til teenagere, og det kan netop være en udfordring, at forfatteren tit skriver fra et punkt med mere livserfaring – jeg er 29 – men teenagere har netop en masse store idéer om verden, og især om godt og ondt. Og de idéer skal man som forfatter netop prøve at sætte sig ind i, og hvis man selv har beholdt dem siden teenårene, så synes jeg kun, det er et plus, sådan som et personlighedstræk.
Rigtig mange spændend emner i et kort blogindlæg 🙂
LikeLike
Pingback: #Spektrumblogtour: Kapitel 6 | Ruskjærs bøger