Tags

,

For snart 10 år siden, da jeg begyndte på VUC fik jeg en dansklærer som var meget kritisk overfor hvad man skulle læse. Han havde meget bestemte meninger om hvad der var god litteratur og hvad der var dårligt litteratur. På daværende tidspunkt læste jeg Jane Aamund som ifølge ham var dårlig litteratur. Jeg synes det er helt i orden, at man som faglærer har helt klare meninger om hvad der er god læsning i forhold til undervisning. Som uddannet dansklærer har jeg da også holdninger til hvad god litteratur er i forbindelse med undervisning. Min holdning er dog, at man som person i sin fritid skal læse hvad man har lyst til. Hvis jeg har lyst til at læse fordi jeg godt kan lide, at læse Harlequins bøger så gør jeg det, uden at tænke det var nok bedre for mig, at læse Lev Tolstojs Krig og fred. Hvis dette gør at jeg ikke har lyst til at læse er det jo et fedt.

For ca. 1/2 år begyndte jeg at læse igen. Jeg har altid været glad for at læse, men inspirationen og lysten manglede. Det blev ofte til genlæsning af bøger som jeg elskede, men der var ikke rigtig noget nyt. Jeg havde fra en med studerende hørt meget om Harlequin bøger, som er kærlighedsromaner som udkommer én gang om måneden med mange forskellige titler. Jeg var meget skeptisk over det i starten, men måtte overgive mig. Det var for mig en fin genre at begynde min læsning på igen. Jeg læser ofte lige en bog når jeg holder en pause fra det lidt tungere læsning. Harlequins bøgerne gav mig lysten til, at læse igen og det var det vigtigste for mig. Hvad god læsning er, er et godt spørgsmål, men god læsning for mig er læsning der rører noget i mig, og så er det fuldstændig ligegyldigt om det er chick-lit, krimier eller samfunds kritiske romaner.

IMG_0865

Advertisements