Ensomme hjerter og herreløse hunde

Denne bog fandt jeg oprindeligt en dag jeg var på vagt på et bibliotek pga. det flotte forside. For ofte når jeg finder en bog, hvor jeg ikke i forvejen kender forfatteren opdager jeg den via forsiden eller en spændende ryg. Denne bog har jeg læst på meget kort tid, og den er faktisk lige så god som forsiden.

Handling

Rachel arver et dyrinternat efter sin moster efter hun har mistet sit job, sin lejlighed og sin kæreste. Rachel flytter fra Londons pulserende liv til Longhampthon, hvor hun hurtigt bliver en del af det lille hundesamfund. Hun møder den utrolige hundeelsker Megan, ungkarlen George som ligner lidt Daniel Craig, det barnløsepar Nathalie og Johnny og den fraskilte Zoe. I historien får vi indblik i hvor meget hunde er med til at ændre deres liv, og hvordan de alle forsøger at hjælpe hinanden til en bedre tilværelse fyldt med hunde og kærlighed.

Bedømmelse

Det er en rigtig feel-good bog, hvor jeg ikke kunne undgå at elske alle personerne og ikke mindst hundene. Den er ikke en propaganda for at alle skal have hund, men den fortæller også om bagsiden ved at have hund. En af de historier der rørte mig mest var Zoes historie. Hun står pludselig med en lille hundehvalp som hendes irretrerende eksmand har givet deres drenge på 6 og 7 år. Hun udvikler sig også meget i rollen som enlig mor. Jeg elskede bogen, men hvis man forventer en bog, hvor der hele tiden skal være drama er det ikke denne bog man skal læse. Det er en hyggelig bog med en masse sympatiske mennesker.

RRRRR

Billedet stammer fra Saxo.com

Billedet stammer fra Saxo.com

Reklamer

E-bøger vs bøger

Da jeg for ca. 2 år siden fik min første tablet, var en af grundene at så kunne jeg læse e-bøger. På daværende tidspunkt var ereolen netop kommet, og der var et stort udvalg af rigtig god litteratur, men pga. det blev for populært blev udvalget stærkt begrænset og indholdet forringet.

Jeg synes i begyndelsen at det var rigtig spændende med at man kunne læse bøger uden at de fyldte en masse på reolen, men jeg måtte konstatere at det også var svære rigtig at koncentrere sig.

Jeg er helt klart mest vild med den fysiske bog, for den kan jeg låne gratis på biblioteket, hvor jeg med en e-bog er tvunget til at købe den. Det største problem ved e-bogen ser jeg egentlig i prisen, for hvor er de dyre i Danmark. Forskellen på prisen på e-bogen og bogen er ikke voldsom, og e-bøgernes pris falder sjældent, derfor kan man ofte finde billigere fysiske bøger.

Jeg elsker ved den fysiske roman at man kan have den med overalt, hvis jeg er på stranden kunne jeg f.eks ikke drømme om at tage min tablet med. Hvorimod tablets er gode til busturen eller andre steder hvor man sidder og venter (Bliver desværre køresyg når jeg læser imens jeg sidder i en bus) Udover det elsker jeg bare fornemmelsen af at bladre i en bog. Hvad er næsten bedre en en ny bog, med glatte sidder?

Nu har jeg talt om alle ulemper ved e-bøger, men hvis jeg skulle se på noget der er positivt, er det muligheden i at have mange bøger med på en gang. Og ja så kan det også være en fordel at de ikke fylder så meget. For 1 1/2 siden da bølgen med erotiske romaner var på sit højeste var der meget snak op, at e-bogen her var meget populær, for med e-bogen kan man jo gemme hvad det er man læser…

Jeg har ikke læst så mange lange bøger på min tablet, men en af dem er “Læserne i Broken Wheel anbefaler” af Katarina Bivald. En bog jeg godt kan anbefale, hvis man elsker Feel-good romaner

IMG_0871

To brødre

Selvom jeg elsker at læse chick-lit har jeg også en stor forkærlighed for historiske fiktions romaner.Som tidligere uddannet folkeskolelærer med linjefag i historie er jeg måske også lidt forud indfattet, men det jeg godt kan lide ved historiske fiktions romaner er deres evne til, at gøre historien levende igennem fiktive personer. To brødre giver denne mulighed ved at fortælle jødernes og nazimens historie fra 1920 til 1945, med en overbevisning om, at det de to brødre gennemgik kunne være sket.

For en måneds tid siden fik jeg læst Ben Eltons bog:”To Brødre”. færdig. Jeg havde tidligere begyndt på bogen, men det var først nu jeg besluttede mig for at blive færdig. Bogen følger de to brødre Otto og Paulus som bliver født samme dag som nazipartiet bliver dannet i Tyskland. Den ene bror er adopteret fra ariske forældre hvorimod den anden er jøde. De vokser op med den stigende uro i Tyskland, men på et tidspunkt bliver deres baggrund livsvigtig for deres eksistens. De er begge forelsket i den samme pige, som de lover evig trosskab. Men trods deres biologiske forskel og forelskelsen i den samme pige er de hinandens bedste venner, dette kan nazimen ikke gøre noget ved.
Bogen er hård at læse og det har også taget mig langttid at læse bogen, fordi jeg vidste at det blev mere og mere slemt. På et tidspunkt er der nogle jøder som diskutere på om det kan blive meget værre end det er, men dette er før Holocaust. Selvom det er en fiktionsbog er den uhyggelig virkelig at læse, fiktionen og virkeligheden går ofte hånd i hånd i denne stor bog. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse historiske romaner, for det fortæller en trist historie på en rigtig troværdig måde, hvor man ville ønske det aldrig var sket. Den er opbygget på en rigtig god måde, hvor man følger familien Stengen fra 20’erne fremtil 1945, nazimensfødsel og den ene tvilling i 1956.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til trods for at den er hård at læse.

RRRR

En plus en

En plus en af Jojo Moyes. En god Chick-lit

En plus en af Jojo Moyes. En god Chick-lit

Jeg elsker Jojo Moyes romaner, så er det sagt. Hun har en helt vidunderlig måde at skrive chick-lit på. Moyes bøger har altid en rigtig fængende og vedkommende handling, hvor jeg synes nogle chick-lit bare handler om naive piger som møder den store kærlighed.

I foråret hvor jeg var i oplæring på hovedbiblioteket hørte jeg første gang om Jojo Moyes. Det var med bogen “Mig før dig”. Jeg var hurtigt solgt, og bogen blev læst i en fart. Senere læste jeg “Det sidste brev fra din elsker” som blev en hel besættelse for mig at få fat i. For nogle uger siden opdagede jeg, at Moyes var udkommet med en ny bog. Da opdagede at den var udkommet skyndte jeg mig hjem og reservede den på bibliotekets hjemmeside. Jeg var nummer 2 til at få bogen. Jeg fik en sms i onsdag om at den var kommet også var det at komme afsted. Jeg har læst rigtig meget, og det var svært, at være uden bogen, for jeg kunne jo lige læse lidt i den..

Handling

Bogen handler om den 27 årige enlige mor Jess, som har svært ved at få økonomien til, at hænge sammen, bl.a. fordi hendes eksmand ikke gider at bidrage på nogen måder. Udover det har den lille familie det svært. Den ældste søn, Nicky bliver mobbet af nogle lokale bøller fordi han er anderledes. Udover det har han svært ved at finde sig til rette. Tanzie er Jess’ biologiske datter som er et geni til matematik, men som ellers også har det svært. Familien drager mod Skotland for at deltage i en matematikkonkurrence, men forhindringer gør, at en af Jess rengørings klienter kører dem til Skotland. Det bliver en tur som ændre alt for alle.

Bedømmelse

Bogen er rigtig god, jeg blev hurtig grebet af om den lille familie. I bogen følger man skiftevis, Jess, Ed, Tanzie og Nicky. Dette fungere fint, for på den måde ser man hele tiden historien fra den rigtige vinkel. Jeg læste bogen på ca. 4 dage. Den er hurtig, at læse (måske fordi jeg lige havde læst en bog på over 900 siden). Som i de andre Jojo Moyes bøger jeg har læst skal hun roses for, at være så god til, at samle alle trådene op. På et tidspunkt kom jeg til at tænke, det her må da snart dukke op, og ganske rigtig det kom. Til tider kunne jeg godt synes bogen var lidt langtrukken, og noget blev trukket i langdrag. Men hvis man som jeg elsker Jojo Moyes skrivestil vil man også elske En plus en. Det er en Chick-lit med mening.

RRR

Velkommen til min bogblog

I de sidste måneder har jeg læst på forskellige bogblogs, og så tænkte jeg det kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve.
Jeg blogger på denkreativeidemager.blogspot.com om alle mine kreative sysler, så det at blogge er ikke helt nyt for mig. Jeg har også lavet boganmeldser på denne blog. Nu synes jeg bare tiden var kommet til at jeg lavede en rigtig bogblog.
Jeg elsker bøger, og har altid været rigtig glad for bøger. Jeg har studiejob på Aalborg Bibliotekerne, og må ærlig tilstå at siden jeg begyndte, at arbejde der har mit udlån og reserveringer af bøger steget mærkant.
Jeg har en stor forkærlighed for Chick-lit, men læser også andet, bl.a. historiske fiktions romaner. Jeg vil på denne blog prøve at udfordre mig selv til at læse genre og forfattere som jeg normalt ikke læser.
Jeg er spændt på at begynde og håber der i løbet af søndagen eller mandagen vil komme en anmeldelse af en bog jeg er ved at læse. Udover anmeldelser vil jeg forsøge, at lave indlæg som handler om mine oplevelser med bøger. Hvad det bliver ved jeg endnu ikke. Men jeg håber du vil læse med og kommentere.

En god bog jeg læste i sommerferien